23948sdkhjf

Four Design opkøbt af britisk partner

Ocee Design indlemmer møbelvirksomheden i ny koncern
Møbelvirksomheden Four Design i Gislev er blevet opkøbt af den britiske partner Ocee Design, som indlemmer Four Design i en ny koncern med navnet Ocee International Group.

Koncernen rummer moderselskabet Ocee International og datterselskaberne; Ocee Design, Four Design, FourDesign Denmark og Four Design Export.

- Four Design har gennem de seneste par år ledt efter den helt rigtige køber. Det er hvad, vi har fundet i Ocee. Vi passer godt sammen strategisk og vil – med den nuværende styrke – være i stand til at konsolidere os yderligere i Europa og på fjernmarkeder, siger Four Designs direktør, Ervin Keldorff

- Four Design kommer til at fungere som selvstændig enhed – helt som hidtil – dog står vi nu med en stærk partner i ryggen, og med vores fælles drivkraft og volumen får vi nogle helt nye synergier på afsætning, indkøb og produktudvikling. Det er alt sammen meget spændende. tilføjer han.

Tæt relation

Ocee Design har fungeret som såkaldt manufacturing partner for Four Design i Storbritannien gennem de seneste tre år, og de to virksomheder har etableret en tæt og yderst succesfuld relation.

Ocee blev grundlagt i 1990 og er en privatejet møbelproducent, der arbejder med kontormøbelforhandlere, design- og bygningskonsulenter og arkitekter. Virksomhedens hovedsæde og moderne produktion ligger i Northampton og har showrooms i Northampton og London.

Tredoblet omsætning

I løbet af de seneste seks år har Ocee mere end tredoblet omsætningen og er en markant spiller på det britiske møbelmarked. Den strategiske udvikling har taget virksomheden fra at være producent af kontorstole til at være en veletableret fabrikant af højkvalitetsdesignermøbler – med specialisering inden for soft seating og break out-løsninger.

Ligesom Four Design tilstræber Ocee at skabe og udvikle nye produkter og løsninger ud fra design-tankegang, med udgangspunkt i funktionaliteten og slutbrugerens behov.

Four Design forbliver en separat enhed – nøjagtigt som man kender det i dag – med kontor, produktion og produktudvikling i Gislev og med showrooms i København, Aarhus, Oslo og Benelux.

- Der er nogle rigtig interessante synergier mellem Ocee Design og Four Design. Ocee har generelt en bredere vifte af produkter og er i øjeblikket fokuseret på det britiske marked. Four Design har et smallere, men dybere produktprogram, med produkter som bliver solgt i Skandinavien, Europa, USA, Australien og Kina, konstaterer Ervin Keldorff.

Four Design sælger møbler til kontraktmarkedet og ikke til private.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079