23948sdkhjf

Velux-topchef kan være på vej væk

Headhuntere forventer intern efterfølger
Et længe ventet magtskifte er undervejs i den store danske industrivirksomhed Velux, skriver Finans.

Topchefen siden 2001, Jørgen Tang-Jensen, er således i dialog med både bestyrelsen og ejerfamilien om, hvornår han skal trække stikket og overlade styringen til yngre kræfter. Det fortæller han i et interview med Finans i anledning af, at han til august fylder 60 år.

- Jeg har og har haft en meget, meget fin dialog med dem, der nu bestemmer det, om, at jeg selvfølgelig ikke har så mange år tilbage, som jeg har haft, siger Jørgen Tang-Jensen.

Velux, der er kendt for firmaets ovenlysvinduer, er en del af fonds- og familieejede VKR Holding, der sidste år omsatte for 17,7 milliarder kroner.

To favoritter

Internt i Velux, der har knap 10.000 medarbejdere på verdensplan, er der to favoritter til at overtage topposten, hvis valget som ventet hos blandt andet headhuntere falder på en afløser fra firmaet.

Ifølge Finans’ oplysninger gælder det salgsdirektør David Briggs og finansdirektør Peter Bang, som også er de to yngste i ledelseslaget lige under Jørgen Tang-Jensen.

Ifølge ledelsesforsker Flemming Poulfelt fra CBS er der tale om en naturlig udvikling.

- Der er typisk en løbende diskussion mellem en ledelse og en bestyrelse, der eskalerer, når man nærmer sig den alder, har været CEO i en årrække og har opnået nogle gode resultater, siger han til Finans.

Link til artiklen: http://finans.dk/finans/erhverv/ECE88310...




Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063