23948sdkhjf

Vil WWF-lobbyisten overhovedet tage hensyn til træindustrien?

Det er så lille en del af danske skove, der henlægges som urørt skov, at betydningen for træproduktion er minimal.

Det mener Bo Normander, som er programchef for skov og biodiversitet hos Verdensnaturfonden WWF.

Savværket: Nu er det op til politikerne


Selv hvis WWF fik indfriet sit ønske om 75.000 hektarer i stedet for knap 20.000, som Folketingets naturpakke endte med, så vil WWF-kravet kun omfatte 13 procent af skovarealerne, påpeger han.

Debat: Urørt skov skader væksten, siger Dansk Industri


- Med naturpakken er vi nede i få procenter, samtidig med at der gives tilskud til rejsning af ny skov, som er til produktion, så jeg forstår ikke producenternes bekymring. Måske er der enkelte eksempler på noget, der kan komme i klemme, men overordnet har det en lille betydning.

Der er producenter, der frygter for forsyningen af egetræ. Hvad ved I konkret om naturpakkens konsekvenser for egetræsproduktion?

- Det ved jeg ingenting om i forhold til naturpakken. Jeg skal ikke afvise, at eg kan blive ramt af naturpakken, men det vil være i meget begrænset omfang. Eg er ikke er så stort i Danmark. Vi har langt flest nåletræer, så jeg vil ikke kunne afvise, at eg kan bliver ramt i det samlede billede. Det er noget, der skal afklares i de næste par år i forbindelse med udmøntning af naturpakken.

Vil WWF imødekomme egetræsproduktionen i jeres holdning, hvis branchen kan påvise, at netop egetræ til danskproducerede kvalitetsmøbler rammes af henlæggelse til urørt skov?

- Selvfølgelig vil vi være lydhøre. WWF og jeg har ingen interesse i at skade træproduktionen, og Danmark skal fortsat producere møbeltræ. Det er vigtigt, at vi ikke kun har naturskov, og 98 producent af skoven er i dag produktionsskov. Urørt naturskov udgør i dag 1,2 procent, og vi ønsker en højere andel skov med mere rig natur og biodiversitet, så Danmark overholder internationale forpligtelser.

Men er det vigtigt for WWF overhovedet at inddrage områder med egetræer?

- Ja, for egetræer er ret vigtige for dansk natur. De har altid været her, og de har unikke egenskaber og kan blive 1000 år gamle. En del levende arter er afhængige af dem og billearter som egehjort og eremit findes kun i eg, som er i forrådnelse. Det giver et rigdom af liv.

Hvorfor er det vigtigt at have?

- Det er et meget godt spørgsmål. Det er i høj grad et etisk spørgsmål om hvilken natur, vi vil have i Danmark. Om vi vil have ensartede landskaber med kornmarker og plantageskov eller mangfoldig natur med en høj artsrigdom.

Man kunne påpege, at meget egetræ, som anvendes i produktion netop er blevet plantet i 1807 for at blive fældet og brugt.

- Og i dag kan man sige, at det, der blev plantet i 1807 for længst er blevet til vores allesammens skove og en værdifuld natur i dag. Var det ikke for det, havde vi ingen skove. De blev i stor stil fældet op igennem 1700-tallet. Så en vigtig del af det løvskov, vi overhovedet har i dag, er flådeeg.

I hvor høj grad er det rimeligt, hvis træ- og møbelproducenter kan se på deres bundlinjer, at rammevilkårene strammes, fordi biodiversiteten skal øges?

- Det synes jeg, er et alt for hypotetisk spørgsmål, når der er tale om, at naturpakken får en meget maginal betydning. Vi er overhovedet ikke interesseret i at skade træ- eller møbelindustrien.

Carl Hansen & Søn: Vi føler sig tvunget bort af naturpakken

Artiklen er en del af temaet Naturpakken.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125