23948sdkhjf

Norlund finder ny topchef

Savværket i Rold Skov har kigget mod køkkenbranchen.
Norlund-savværket i Rold Skov vil rejse sig efter en årrække med tocifrede milliontab og har nu udpeget den direktør, som skal gøre bundlinjen sort igen.

54-årige Jørgen Sølvsten Skriver har senest og indtil sidste år været adm. direktør hos Xlnt Design i Jerslev i Vendsyssel, hvor han har medvirket til at rydde op og lave turnaround i fabrikken, som producerer køkkenmærket JKE og garderobemærket 3 Bo.

Det er erfaringen med turnaround-arbejde og ikke mindst salg til byggebranchen, som er grunden til, at bestyrelsen udpeger ham, nævner formand Troels Horneman.

- Vi skal vokse på salget, men i afmålt tempo så vi kan følge med i produktionen, siger Troels Horneman.

Norlund har været inde i en oprydningsproces, hvor savværket har skåret tyndbrædder bort, som blev importeret til Kina. Tyndbrædderne indebar en stor produktion af biprodukter, som med tiden hobede sig op og som gjorde, at Norlund i 2015 solgte ud af det til meget lave priser.

Nu er produktionen skåret ind til det, som en analyse har fundet frem til, er rentabelt.

Dels skal Norlund komme tættere på kunderne og opnå flere længerevarende kontrakter, så produkter og biprodukter kan afsættes. I dag oplever Norlund typisk, at en spærproducent har kontrakt med en svensk gigantleverandør og bruger en dansk leverandør som aflastning.

Og dels skal Norlund fortsat udnytte, at de svenske giganter, som også i Danmark er stærkt dominerende, ikke har samme fleksibilitet og kan levere det, som kunderne efterspørger fra dag til dag.

Det skal blandt andet kompensere for, at svenskerne i disse år og formentlig i mange år frem er begunstiget af en valutakurs, som gør det svært at konkurrere på pris.

- Men der er mange parametre i det at lave en bedre forretning for sine kunder, siger Jørgen Sølvsten Skriver.

- Håndværkerne beslutter sig meget sent for, hvad de mangler. Og det er altså typisk i morgen og ikke om 14 dage. Byggemarkederne har behov for at kunne efterkomme kundernes behov simpelthen ved at have de rigtige varer på hylderne og i de rigtige dimensioner.

Jørgen Sølvsten Skriver afløser 72-årge Kent Eriksson, som i en periode har været midlertidig topchef.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093