23948sdkhjf

Direktørskifte hos Bloomingville

Den nuværende chef vil være bestyrelsesformand.
Interiørvirksomheden Bloomingville i Ikast skifter direktør, når Simon Stampe 1, august træder ud af rollen for at blive bestyrelsesformand.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

I hans sted træder Jan Jakobsen ind som ny administrerende direktør. Han har en fortid hos A-Tex i Tjørring.

- Jan Jakobsen er en meget kompetent og behagelig person, som de seneste 11 år har været direktør for A-Tex. Jan har i denne periode udviklet selskabet meget flot. Dette har resulteret i lønsom vækst og desuden ført til to virksomhedstransaktioner - blandt andet til den danske kapitalfond Polaris. Jeg glæder mig rigtigt meget til samarbejdet med Jan, siger Simon Stampe i pressemeddelelsen.

Som bestyrelsesformand skal Simon Stampe blandt andet udvikle strategi og kigge på opkøbsmuligheder.

Regent Holding, som ejer Bloomingville, vil skabe en global interiørvirksomhed med salgsdistribution i USA, Europa og Asien.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125