23948sdkhjf

To firmaer bliver til Kolon Total Inventar

Kolon Skabssystemer og Total Inventar fusionerede for tre år siden. Nu fusionerer de navnene.
Kolon Skabssystemer har siden overtagelsen af Total Inventar for tre år siden kørt med begge brands. Nu smelter navnene sammen til et nyt brand, som hedder Kolon Total Inventar.

Med fusionen vil Kolon Total Inventar, der har egenproduktion i Osted på Sjælland, præsentere det samme design i to forskellige prisklasser.

Med sammensmeltningen af de to brands skal koncernen favne bredere end før, siger salgsdirektør Anders Mads Bonde Jensen.

- Vi gør det nemmere for vores kunder, da de nu kun behøver at gå ét sted hen for at få information om vores produkter. Navneskiftet ændrer hverken på produktsortiment, design, kvalitet eller andet – medarbejderne er stadig lige kompetente, og kvaliteten af produkterne lige så høj, som den hele tiden har været. Alt forbliver dermed ved det gamle, altså lige bortset fra navnet, siger han.

Kolon er blandt andet i gang med at udvikle et helt nyt koncept indenfor hæve/sænke-systemer til pusleborde, bordstel og meget andet, og i den forbindelse har virksomheden ansat Jack Pedersen, som har over 30 års erfaring inden for hæve/sænke-produkter til institutioner og skoler. Han kommer fra en stilling hos Ropox.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156