23948sdkhjf

Prisvinder designer prototype i Bolivia

Thomas Bundgaard vandt i efteråret FSC Design Award. Nu er han taget til Bolivia, hvor han blandt andet skal udforme en prototype af sit vinderdesign.
Foran cirka 90 andre design- og arkitektstuderende vandt Thomas Bundgaard fra VIA Design i november FSC Design Award 2015 med sit multifunktionelle bord ”FuncTure Side Table”.

Bordet er et gennemtænkt møbel med flere funktioner. Nu er han draget til i Bolivia, hvor han blandt andet skal udarbejde en lokal version af sit vinderdesign i samarbejde med lokale håndværkere.

- Designets flere funktioner gør det muligt at klare sig med færre møbler i hjemmet. Tanken bag designet er derudover, at det skal være slidstærkt, let at skille ad og det skal fremstilles med så lidt lim og kemi som muligt. Designet er lavet af FSC-certificeret egetræ og kan klappes sammen, så det ikke fylder mere end en klapstol, fortæller Thomas Bundgaard om sit vinderdesign.

Følg Thomas’ rejse på Wood Supply
Det er 10. år i træk, at FSC Danmark sender vinderen af FSC Design Award på en rejse til en FSC-certificeret skov et sted i verden. Formålet er at vise, hvordan FSC gør en forskel for skov, dyr og mennesker, samt hvordan valget af bæredygtigt træ har stor indflydelse på skoven og dens indbyggere.

Hvorfor Bolivia?
Årets designrejse går til Bolivia. Valget er faldet på Bolivia, da de bolivianske skove er stærkt truet af skovrydning. Afskovningen, som konstant finder sted, er ikke kun et problem for Bolivias fattige, men også for vores klodes klima. Bolivia er nemlig det 12. mest biologisk mangfoldige land i verden og hjemsted for et utal af padde-, fugle, pattedyr- og krybdyrarter. Thomas skal derfor opleve, hvilken forskel valget af bæredygtigt træ har for skoven, dyrene og de mennesker, som bor og arbejder her.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082