Silvan-projekt vakler i Hørsholm
Forhandlingerne er strandet og direktør opfordrer folk til at melde ud, hvis de kender til en anden mulig beliggenhed.
- Vi vil rigtig gerne til Hørsholm. Vi mener, at der skal ligge en Silvan i Hørsholm. Det ved vi også, at mange kunder gerne vil have, og det er en meget interessant beliggenhed. Vi forhandler stadig med ejeren om køb af grunden, men jeg kan ikke lige nu sige om vi kommer i mål, siger kædens administrerende direktør, Freddy Lauridsen, der dog ikke virker specielt fortrøstningsfuld omkring en løsning.
Han vil meget gerne kontaktes, hvis der er nogen, der ligger inde med en egnet beliggenhed i området.