23948sdkhjf

Stark vil tale med mænd om svære emner

Ny kampagne skal sætte fokus på mænd og kræft.
Byggemarkedskæden Stark går sammen med Kræftens Bekæmpelse om at sætte fokus på mænd og kræft, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Samarbejdet skal sætte særligt fokus på målgruppen mænd i tilknytning til den landsdækkende oplysningskampagne ”Mand det nytter”. Og hos Kræftens Bekæmpelse er der stor tilfredshed med at have fået Stark med som sponsor, fortæller fundraisingchef Ken H. Andersen:

- Mange mænd undgår helst at beskæftige sig alt for meget med kræft og sygdom, men via dette samarbejde bliver budskaberne kommunikeret ud inden for nogle rammer, som taler mere direkte til mændene. Det kan forhåbentlig være med til at øge opmærksomheden om kræft, der hvert år rammer flere end 17.000 mænd i Danmark, siger han.

Han suppleres af marketingdirektør Jesper Gaarde fra Stark, der understreger, at kampagnens budskaber om forebyggelse og godt helbred ikke kun er til gavn for mændene selv, men også deres familier, venner og kolleger:

- Vi støtter, fordi det nytter, og fordi kræft er en vedkommende sag, der ikke kun berører mænd, men hele den danske befolkning. Hos Stark arbejder vi efter at give professionelle råd og vejledning, når kunderne har brug for det. Det handler om at være til stede og byde ind med en professionel holdning til tingene

Kampagnen vil foregå på alle Starks kommunikationsplatforme– fra de månedlige tilbudsaviser, annoncer, plakater og skiltningen i forretningerne til indholdet på stark.dk, sociale medier og byggemarkedskædens digitale nyhedsbreve.

Derudover indebærer sponsoratet, at Stark donerer 1,- kr., for hver gang et SelvByg-medlem bruger sit kort i kampagneperioden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109