23948sdkhjf

Jysk udvider sine baser for over én milliard

Hovedsædet i Brabrand skal udvides med 100 kontorpladser, og det er ikke den eneste investering.
Der er fart på udviklingen i Jysk-koncernen. Den europæiske central i Flensborg skal udvides, og det skal hovedsædet i Brabrand også, skriver Jysk-koncernen i en pressemeddelelse.

I Brabrand vil Jysk udvide med 3700 nye kvadratmeter, så det når op på 11.000. Hovedkontoret får 100 nye kontorpladser.

- JYSK-forretningen er vokset støt i mange år, og vi forventer, at den udvikling vil fortsætte i fremtiden, hvor vi vil se endnu flere butikker rundt omkring i verden. Derfor skal vi være på forkant med udviklingen på matriklen i Brabrand og sikre plads til de medarbejdere, der er nødvendige for at sikre den fortsatte vækst, udtaler adm. direktør Jan Bøgh, Jysk Nordic.

Derudover vil distributionscentret i Uldum blive udvidet, og der er også investeringsplaner i Bulgarien. Udvidelserne løber samlet op i over én milliard kroner.
Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.13