23948sdkhjf

HTH går i nyhedsoffensiv i år

Et nyt innovationscenter, som åbnede i 2014, begynder for alvor at sende nyskabelser ud for køkkenkæden.
Et fold-ud-bord til det lille køkken. Eller en anordning, der sænker køkkenskabenes indhold ned i bordhøjde.

HTH's 50 års jubilæumsår i år bliver et offensivt år for køkkenkæden.

Og det er ikke kun fordi, at ejeren - den svenske Nobia-koncern - for nylig valgte at fyre den nu forrige topchef Lars Bay-Smidt nærmest midt under festen.

Kæden er klar til at lancere en stribe af produkter i år, som udmunder af en innovationsstrategi, som blev fastlagt i 2014. Dengang etablerede HTH et innovationscenter ved siden af fabrikken i Ølgod.

Formålet med den nye afdeling var at skabe helt nye produkter til køkkenet, som er tilpasset de behov, som forbrugerne endnu ikke ved, at de har.

- Vi har store krav og ambitioner for vores innovationscenter. Her vil vi hele tiden skærpe opmærksomheden på nye produkter og funktioner i køkkenet. Alle undersøgelser viser, at danskerne prioriterer gennemtænkt funktionalitet over alt andet, når de skal vælge deres nye køkken. Selvom køkkenet er et opholdsrum, så er det først og fremmest et værksted, hvor der skal være nemt at arbejde, og det skal vi selvfølgelig indrette vores produkter efter, fortæller Michael Oversø, salgsdirektør hos HTH.

I første halvdel af 2016 kan kunderne opleve tre nye produkter i butikkerne fra HTH's innovationscenter, som skal gøre køkkener mere funktionelle. Foruden fem nye bordpladelaminater.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094