23948sdkhjf

PP Møbler tyvstartede uden om banken

En finansieringsaftale med banken trak ud, så det nordsjællandske møbelsnedkeri fandt en vej udenom.
PP Møbler i Allerød, som fremstiller stole og møbler af Hans J. Wegner (1914-2007), ville udvide værkstedet med 470 m2, og nu er finansieringen på plads. Ad omveje.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

En ansøgning hos banken trak ud, og derfor søgte PP Møbler et lån på en halv million hos den digitale markedsplads Flex Funding.

- Det er langt fra så enkelt at få et lån i banken, som det har været. Tidligere kunne man tage en snak med sin rådgiver i banken, og ofte skulle der ikke meget mere til. Så var lånet en realitet. I dag er bankerne forsigtige, og det hele skal undersøges og dokumenteres. Vores ansøgning om et lån trak ud, og derfor gik vi til Flex Funding, siger snedkermester Kasper Holst Pedersen til Frederiksborg Amts Avis.

Både private og professionelle investorer viste stor interesse for at låne penge ud til PP Møbler. Renten lyder på 6-7 procent, og lånet løber i tre år.

Det kunne sætte projektet igang, og senere vendte banken tilbage med et endnu bedre lånetilbud, der var baseret på realkreditobligationer og med en markant lavere rente. Det fik PP Møbler til straks at tilbagebetale lånet hos Flex Funding.

Efter planen skal PP Møbler indvie sin nye værkstedsbygning om cirka et halvt år. Produktionskapaciteten skal øges med 40 procent og skal håndtere en stigende efterspørgsel på Wegner-stole i udlandet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062