23948sdkhjf

Rotpunkt går fra 4 til 6

Nu indtager den tyske køkkenkæde hovedstaden og Fyns centrum.
Morten Skjødt kom fra en rolle som agent for det franske køkkenmærke Schmidt og havde 23 års erfaring i køkkenbranchen.

For to år siden tog kontakt til den tyske køkkenkæde Rotpunkt. Nu har han fra sit nordiske salgskontor oprettet fire butikker i Danmark, og der er to mere på vej. Hidtil var Kolding den største by, Rotpunkt var repræsenteret i. Men til marts åbner Rotpunkt i København og Odense.

- Det er to meget vigtige butikker for os. Vi gik ind i det her for at etablere Rotpunkt som en landsdækkende køkkenkæde, og det er klart, at hvis man vil være en betydende spiller på markedet, så skal man også være i de store byer, hvor de fleste potentielle køkken-købere bor, siger Morten Skjødt.

Når han alligevel først tog hul på byer som Kalundborg, Kolding, Herning og lille Brovst i Nordjylland, så skyldes det, at han i høj grad gik efter personer frem for lokaler. For det kræver folk af den rette støbning, at drive de franchise-lignende butikker, som ejerne driver omtrent på vilkår, der ligner den øvrige køkkenbranche i Danmark.

- Det nytter ikke, at man finder de rigtige lokaler og ikke de rigtige mennesker. Det er utroligt vigtigt i detailbranchen, at man er funderet lokalt og har netværk. At butikkerne drives af lokale folk, som kunderne har tillid til, siger han til Wood Supply.

Derfor søger Rotpunkt fortsat nye butiksejere, men det er vigtigt, at de har branchekendskab.

- Det er en meget videnstung branche, hvor man skal vide meget om køkkener og byggeri i almindelighed for at tage opgaven op.

Han erkender, at det danske køkkenmarked er udpræget nationalt. Med pæredanske navne som Svane, Tvis og Vordingborg.

- Men der er altid plads til nogle nye, som vil gøre noget nyt og anderledes, og det synes jeg, vi har vist, at vi kan.

At han valgte at blive skandinavisk salgsleder af netop Rotpunkt, skyldes firmaets designprofil. Rotpunkt er modsat de fleste tyske køkkenproducenter meget eksportorienteret og sælger kun 20 procent af sine køkkener på hjemmemarkedet. Det forklarer meget godt hvorfor designet er mere nordisk end tysk.

Blandt andet med lyse og også lakerede låger og fokus på detaljer som eksempelvis grebsløse låger og skuffer. Der hvor de stikker lidt ud i forhold til mange af de danske konkurrenter, kan være på materialevalget, hvor de tyske designere nogle gange vover lidt mere, fortæller han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094