23948sdkhjf

TMK blev bestormet med ansøgninger

520 ansøgere slås om 10-12 job, men der flere job på vej i Tvis ved Holstebro.
TMK offentliggjorde, at køkkenfabrikken skulle bruge 10-12 nye medarbejdere i produktionen. Siden er virksomheden blevet bestormet med ansøgninger, skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Fabrikken, der producerer Tvis Køkkener, Svane Køkkenet og K1 & K2, har foreløbig modtaget 520 ansøgninger, og det har overrasket adm. direktør Ole Lund Andersen, som ellers har hørt om generelt faldende ansøgertal, når virksomheder slår stillinger op.

En del af det store antal tror han, skyldes lukningen af vinduesfabrikken Protec.

TMK skal bruge flere folk i maskinafdelingen, lakafdelingen, montagen og læsseafdelingen. Efter den nuværende ansættelsesrunde forventer Ole Lund Andersen at ansætte yderligere 10-12 mand i slutningen af januar. Der er travlhed i Tvis.

- Det går forrygende lige nu, der er en stigende forbrugertillid og det nyder vi rigtig godt af. Vi har fået rigtig mange ordre lige før jul, som gør, at vi har behov for flere ansatte, siger Ole Lund Andersen til Dagbladet Holstebro-Struer.
Læs mere om: TMK
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094