23948sdkhjf

Møbler er ved at gå til stålet igen

Trendforskeren og stålleverandøren mærker tendensen: Det nye smarte er stål som møbelmateriale.
Efter mange år i skammekrogen og i skyggen af lyst træ er stålet ved at indfinde sig i møbeldesign.

Det vurderer trendforskerbureauet Spott Trends & Business i Herning, som lever af at rådgive virksomheder i livsstilsbranchen. Fremtiden kan ingen spå om, men bureauet hæfter sig blandt andet ved, at især den yngre designavantgarde viser en særlig interesse for stål.

- Og følger man en drop down-teori, så ser man typisk, at det de kaster sig over, har effekt på, hvad mainstream i branchen kommer til at tjene penge på, siger Anja Bisgaard Gaede, medejer i bureauet.

- Det er spændende for unge designere, der ikke har arbejdet med det før, fordi det har været ud af billedet i et lille årti i forhold til materialetendenserne. Den generation oplever stål som nyt og spændende.

Tendensen genkender man hos JM Rør i Søndersø på Fyn, som specialiserer inden for stålleverancer til møbelbranchen.

- Ja, vi får ofte henvendeler fra især spirende miljøer i København. Vi får flere henvendelser fra designere, som vil have bud på forskellige ting og snakke om, hvad der kan lade sig gøre. Det er en spirende undergrund og altså ikke noget, der allerede tonser løs, så vi skovler ikke penge ind, siger Thomas Andersen, medindehaver af JM Rør.

Anja Bisgaard Gaede mener dog ikke, at de der beskæftiger sig med træ, behøver at sove uroligt om natten. Stål bliver næppe en altopslugende trend.

- For andre er det ikke så tiltalende. De vil stadig elske det lange plankebord, som har mere social karakter. Der er mange forskellige trends på samme tid, og derfor er det vigtigt, at man navigerer i det og finder ud af, hvad der er business for mig.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063