Mani Pine-ejer: Mine hænder er ikke lavet til møbler
Det er drømmen, lysten og idéerne, der driver værket for møbeliværksætter Nicolai Adamsen.
Af 
Midt i det hele står Nicolai Adamsen, stifter og lige pt. eneste ansatte i virksomheden. Og han nærmest lyser om kap med Ebony lampen. For her i det noget undseelige værksted ligger hans hjerte, også selvom det langt fra lå i kortene, at han skulle være møbelsnedker.
- Det var et tilfælde på den måde, at jeg jo ikke har læst op til at blive møbeldesigner. Men jeg har jo altid været kreativ og haft ideerne til det. Det er jo ikke fordi mine hænder er skruet 100 procent på til at lave møbler. Men jeg har ideerne og kreativiteten til det, fortæller han.
Fra serviceøkonom til møbeldesigner
Hvis man skruer tiden lidt tilbage, så starter Nicolai Adamsens møbelkarriere, da også et noget usædvanligt sted.
- For to år siden læste jeg serviceøkonom på UCN, men så lavede jeg et bord til mig selv hjemme i fars garage og lagde det på Facebook. Og det boomede helt vildt, og så begyndte jeg jo at tænke i hvordan og hvorledes jeg kunne få træet billigt. Jeg har altid haft en drøm om at være selvstændig, fortæller han.
Fra det første bord i fars garage er det gået slag i slag, og efter et halvt år flyttede Mani Pine flyttede ind hos interiørvirksomheden Lene Bjerre ved Nibe. I dag er man så rykket videre og har dannet egen produktion i nye lokaler på Mineralvej i Aalborg.
Leg & trætrylleri i værkstedet
Lige i øjeblikket går Nicolai Adamsen alene og fremstiller møbler - og ideerne de kommer ingen steder fra og alle steder fra.
- Det starter som åndssvage ideer. I sidste uge havde jeg sådan en uge, hvor jeg havde fået leveret en masse materialer. Og så havde jeg en hel uge hvor jeg bare gik og legede og makkede. Og tegner på forskellige designs. Ren og skær ideudvikling og leg i værkstedet, hvor jeg starter i det små med klodser og ser på, hvad kan det blive til, forklarer han om det, der driver værket. Nemlig lyst og ideudvikling.
Så det er en glad mand, der hver morgen går på arbejde.
- Det bliver jo ikke bedre end at komme herud og bare stå og hygge og arbejde med træ og tjene penge på det samtidig, selvom det ikke er det økonomiske, der er vigtigt. Det er jeg ikke stor nok til endnu. Men det er fordi det er drømmen, siger han.
Håndværksmæssigt benspænd
Selvom kreativiteten og lysten til møbeldesign og snedkeri er der, så erkender Nicolai selv, at han nu og da støder på håndværksmæssige udfordringer. Men på netop det problem har han en professionel løsning.
- Jeg bruger ekstremt meget mine samarbejdspartnere. Jeg sætter mig tit ned med min smed og min lampemand og gennemgår design og tegninger. Jeg laver altid nogle demoer som ud fra et håndværksmæssigt synspunkt bare overhovedet ikke er perfekte. På ingen måde og så siger de, du skal gøre sådan og sådan eller bruge den her træsort i stedet, fortæller han.
Som oftest starter han ud med tyve forskellige udgaver af et møbel eller lampe, men når han har været i hænderne på smeden og lampeeksperten, så ender han med det halve.
- Vi prøver os frem og når vi er tilfredse med det, så går vi efter det, fortæller han.
Brænder for genbrug
Mani Pines møbler ligger i den rustikke ende af spektret, en kombination af stål og træ. Træet købes nyt fra Ceste Træ eller Keflico. Men Nicolai Adamsen har helt klart en favorit træsort – nemlig genbrugstræ.
- Jeg har et samarbejde med kommunen om at de ringer hvis de falder over noget der skal rives ned. Det er det fedeste når de ringer og siger at de har noget træ fra en gammel kirke eller sådan noget. Genbrugstræ er fedt, fordi det fortæller en historie. Det er så fantastisk at sige til kunden, du er den eneste der har et bord med træ fra den og den bygning, fortæller han begejstret og tilføjer:
- Desværre er der ikke så meget af det. Jeg har endnu ikke fundet en guldgrube af genbrugstræ.
Men mon ikke Nicolai Adamsen klarer sig alligevel. Glæden ved arbejdet og passionen for håndværket er jo en guldgrube i sig selv.