23948sdkhjf

Kjærholm-møbel sætter auktionsrekord

Et eksemplar af Poul Kjærholms kvadratiske daybed ”PK 80A” er solgt for 700.000 kroner, og det er ny rekord for et Kjærholm-møbel i Danmark.
Efterårets internationale Bruun Rasmussen-auktion i Bredgade, København, satte blandt andet fokus på nordisk design med et udvalg af Poul Kjærholms mest sjældne møbler.

Og det med succes. Den kvadratiske "PK 80A" gik til et hammerslag på 700.000 kr. og er dermed det dyrest solgte Kjærholm-møbel i Danmark nogensinde.

Kjærholms daybed blev oprindeligt formgivet som en del af interiøret til Tårnby Rådhus i 1959. Den kom aldrig i serieproduktion, og der kendes kun ganske få eksemplarer, som alle blev udført på bestilling hos E. Kold Christensen. Den udgave som blev solgt hos Bruun Rasmussen er en af disse specialbestillinger og er udført ca. 1969-1971.

PK 80A var ikke det eneste Kjærholm-møbel, der blev solgt på den internationale efterårsauktion. De væghængte sofamoduler "PK 26" af patineret nigerskind gik for 580.000 kr., mens et af Kjærholms allertidligste eksperimenter – et unikasofabord – blev solgt for 250.000 kr.

- Disse hammerslag vidner om, at Kjærholms betydning for international møbelkunst er uomtvistelig, skriver Bruun Rasmussen på sin hjemmeside.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094