Når lovligt træ er ulovligt
For danske træimportører er læren af sagen i Brasilien, at man ikke kan stole på offentlige dokumenter alene, skriver Loa Dalgaard Worm fra FSC Danmark i dagens klumme.
Foto: Colourbox
Men hvad gør man egentlig, hvis man står som dansk virksomhed og gerne vil handle træ fra risikable regioner og lande som eksempelvis Brasilien, hvor helt op til 90 procent af det handlede træ af specifikke arter mistænkes for at have en ulovlig oprindelse?
Officielle dokumenter uden værdi
Artiklerne i Politikken siger egentlig det hele: Over 30 embedsmænd og virksomhedsejere i Parà-regionen anholdt og tre danske virksomheder anmeldt til Naturstyrelsen af Greenpeace. Miljøorganisationen mener, at der er begrundet mistanke om, at importeret træ fra de pågældende områder ikke overholder den europæiske tømmerlovgivning EUTR, som forbyder import af ulovligt fældet træ.
Hele lovgivningen er baseret på en risikobaseret tilgang til import af visse træ- og træbaserede produkter. Er der risiko for, at disse produkter indeholder træ fældet uden eksempelvis hugsttilladelser eller er ulovlige på anden vis, er det den importerende virksomheds opgave at bringe denne risiko ned. Det kan være svært at gøre, når man sidder i Danmark og ikke kan følge hands-on, hvad der foregår i den anden ende af leverandørkæden.
For danske træimportører og branchen generelt er læren af den igangværende sag i Brasilien, at man ikke kan stole på offentlige dokumenter alene. De vil ofte ikke være nok – og i nogle tilfælde er de slet ikke brugbare - og man risikerer at blive hængt ud, selvom man egentlig troede, at man fulgte lovgivningen og måske endda også havde et acceptabelt ’due diligence’-system på plads. I stedet må den enkelte virksomhed tage andre værktøjer i brug for at bringe risikoen for import af ulovligt fældet træ ned på et acceptabelt niveau.
Gå efter tredjeparts verificerede systemer
Hvordan gør man så det? Hos FSC Danmark – og hos Naturstyrelsen som sidder med tilsynet med lovgivningen i Danmark – ligger én af løsningerne lige for: Man kan gå efter tredjeparts verificerede systemer, der lever op til EUTR’s krav til certificeringssystemer. Ordninger, hvor et uafhængigt certificeringsfirma har været forbi leverandøren og tjekke, at sporbarhedskrav til træ overholdes.
Og det er netop, hvad en af de tre danske virksomheder, der har været nævnt i Greenpeace-sagen, Cicon Timber, har valgt at gøre. Jacob Winter fra virksomheden udtaler:
- Vi har altid arbejdet seriøst med træ, fulgt op på vores leverandører, besøgt dem personligt for at sikre os, at alt er, som det skal være. Vi har også lige haft EUTR-tilsyn fra Naturstyrelsen, som har sagt god for vores due diligence-system, og tilsynet gav desuden ingen anmærkninger. Men vi må sande, at det simpelthen ikke er nok. Derfor handler vi nu ikke længere med træ fra Parà-staten, og fremadrettet vil al vores indkøb af sydamerikansk træ kun være FSC-certificeret eller andet tredjepartsverificeret træ. Vi tør ikke andet.
Den udtalelse vækker glæde hos FSC Danmark, som dagligt hjælper virksomheder med at opsætte indkøbspolitikker for bæredygtigt træ både i forhold til certificering og overholdelse af tømmerlovgivninger som EUTR og efterfølgende hjælper selvsamme virksomheder med at finde certificerede leverandører verden over.
Men der er jo ikke nok certificeret træ!
Hos FSC Danmark ved vi godt, at nogle i branchen vil finde løsningsforslaget om bare at skifte til certificeret træ for letkøbt, og at reaktionen prompte vil være, at der slet ikke er nok certificeret træ i troperne til, at alle bare kan købe certificerede træprodukter.
Dette er lidt diskussionen om hønen og ægget. Nej, der er ikke nok certificeret Azobe og Ipé til at dække behovet i hele verden. Men hvordan skal der komme mere certificeret træ, hvis ikke man efterspørger det og kræver skovene certificeret? Og er det ikke måske snart tid til at løfte blikket lidt og kigge på nye alternative træarter, så vi ikke fortsat bare køber de samme ti arter?
FSC Danmark har, med støtte fra Danida, i de sidste år har arbejdet intensivt på at få danske virksomheder, arkitekter og bygherrer til at vælge alternative træarter, de såkaldte mindre kendte tropiske træarter, for derved at mindske presset på enkelte arter og sikre en mere bæredygtig brug af skovene og et større certificeret udbud.
Spreder vi efterspørgslen på flere arter, er der langt mere træ at komme efter allerede nu. Det vil måske hedde noget andet, men hvad gør det, hvis de tekniske egenskaber er ligeså gode, og arterne er tilgængelige?
Som en del af arbejdet med mindre kendte træarter lancerer FSC Danmark en ny database om få uger, som skal hjælpe virksomheder og arkitekter med at finde alternativer til de træarter, de plejer at købe og specificere. Og så håber organisationen at få kontakt til mange flere danske virksomheder, som ønsker at ændre eller stramme deres indkøbspolitikker ligesom Cicon har gjort det samt få en god dialog med arkitekter, producenter og rådgivere om de knap så kendte, men gode og brugbare træarter.