23948sdkhjf

Plus Office får ny ejer

Markedet for kontorforsyning får en ny stor aktør med Ibob Groups overtagelse af butikkerne i Plus Office-kæden.
Ibob Group, med hovedsæde i Esbjerg, har med virkning fra den 1. september overtaget Plus Office med otte fysiske butikker i Danmark.

- Med overtagelsen af Plus Office får vi landsdækkende fysisk tilstedeværelse med i alt ni butikker, der kan servicere og inspirere vores mange privat- og erhvervskunder. Butikkerne skal også være et omdrejningspunktet i vores mål om at få endnu flere store erhvervskunder, siger salgsdirektør Henrik Egebæk fra Ibob Group om baggrunden for købet.

Vil kombinere online og offline
I 1995 startede Ibob som en kældervirksomhed i Esbjerg med import og salg af computere. Det var i internettets barndom, og Ibob har siden udviklet sig med handel og internet som omdrejningspunkt.

Trods succesen på internettet ser virksomheden store muligheder i at kombinere sin digitale position med fysiske butikker og kørende salgskonsulenter. I 2014 etablerede man således sin første butik på 700 kvadratmeter i Esbjerg. Det bliver nu til ni.

- Vores ambition er på samme tid at blive en af Danmarks absolut største online handelsvirksomheder og samtidig være blandt de største på kontorforsynings-markedet i Danmark, der ellers er domineret af nogle udenlandske aktører, forklarer Henrik Egebæk.

Fra 45 til 120 medarbejdere
Ibob Group har udover Danmark afdelinger i Hong Kong, Kina, Polen og Tyskland. Før opkøbet havde man 45 medarbejdere, men efter opkøbet af Plus Office og andre strategiske tiltag er antallet steget til 120 medarbejdere pr. 1. september. Ibob ejes 100 procent af Claus Sørensen, der også er administrerende direktør for selskabet.

Plus Office var oprindeligt en del af CC&CO, men blev solgt fra i et management buyout i 2009. Den hidtidige ejer og direktør for Plus Office, Henrik Nielsen, stopper i selskabet i forbindelse med salget af virksomheden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078