23948sdkhjf

Moelven viser gode takter

Divisionen Wood står for den største resultatmæssige fremgang. Industritræ og tømmermarkedet ventes at booste koncernen i efteråret.
I årets 2. kvartal tjente Moelven 48 mio. norske kroner på driften, hvilket er 35 mio. norske kroner mindre i samme periode sidste år. Før nedskrivninger og omkostningkorrigeringer udviser den underliggende drift dog et bedre resultat.

Resultat af effektiviseringstiltag
Konstitueret koncernchef Morten Kristiansen i Moelven Industrier ASA mener, at det underliggende resultat indikerer, at koncernen udviser gode takter.

- Som udgangspunkt kan vi se et bedre 2. kvartal i år end i den tilsvarende periode året før, og vi kan se resultatet af effektiviseringstiltag i flere virksomheder. Yderligere effektiviseringstiltag er lanceret i kvartalet og har belastet driftsresultatet for andet kvartal med en nedskrivning på 48 millioner norske kroner i forbindelse med beslutningen om salg eller afvikling af aktiviteterne for Moelven Nössemark Trä AB. Ud over dette engangstiltag er der efter en gennemgang af projektporteføljen i elektrovirksomheden bogført omkostningskorrigeringer på 22 millioner norske kroner. For koncernen samlet set er regnskabet for 2015 i alt belastet med 78 millioner norske kroner i nedskrivninger og nedjustering af projekter, siger Kristiansen.

Acceptabelt resultat
Priserne på det internationale marked for opskåret tømmer var alt i alt noget lavere end i andet kvartal året før, men Timber-divisionen opnåede alligevel et acceptabelt driftsresultat før engangstiltag på 26 millioner norske kroner Efter nedskrivninger endte kvartalet med et negativt resultat for Timber.

I Byggsystem-divisionen er det især byggemodul- og byggeindretningsvirksomhederne i Sverige, der står for resultatforbedringen.

Divisionen Wood står for den resultatmæssigt største fremgang.

Højere aktivitetsniveau
Samtlige divisioner havde et højere aktivitetsniveau end i den tilsvarende periode i 2014.

Koncernen oplevede tilfredsstillende efterspørgsel efter produkter fra den træmekaniske del, wood- og timber-divisionen. Der var også et godt aktivitetsniveau med en sund og godt sammensat ordrereserve i divisionen Byggsystemer – især for boligmoduler. Driftsindtægterne i kvartalet steg med 10 % sammenlignet med samme periode sidste år til 2.628 millioner nok.(2.390).

- Den sæsonmæssige aktivitets- og omsætningsøgning var imidlertid mere normal i 2015 end i 2014, da varslede prisstigninger i byggevarehandlen fra 1. april 2014 medførte en højere omsætning i slutningen af sidste års første kvartal, siger Morten Kristiansen.

Gode udsigter
Efterspørgslen efter industritræ forventes at forblive god på mange markeder. Desuden forventes der fortsat høj aktivitet på tømmermarkedet i tredje kvartal.

Der forventes en fortsat svag vækst i boligbyggeriet i Norge. I Sverige er boligbyggeriet for opadgående, men fra et lavt niveau. En væsentlig del af koncernens leverancer er til ROT-markedet, som er mere stabilt end markedet for nybyggeri. Aktivitetsniveauet forventes at følge normale sæsonmæssige udsving med et højt aktivitetsniveau i tredje kvartal og en reduktion mod slutningen af fjerde kvartal.

Aktivitetsniveauet inden for større projekter i bygge- og anlægssektoren i Skandinavien forventes at forblive på niveau med 2014 med normale sæsonudsving i løbet af året.

Forbedringsarbejdet fortsætter
Der er iværksat en handlingsplan med en række tiltag og projekter med tæt opfølgning for at forbedre resultaterne af den løbende drift, sikre bedre konkurrenceevne og vækst på langt sigt og mindske risikoen for tab knyttet til enkeltprojekter.

- Dette arbejde vil fortsætte med høj intensitet sammen med arbejdet med at effektivisere kapitalforbruget. Bestyrelsen forventer, at tiltagene samlet set vil øge koncernens likviditet i en konjunkturcyklus betydeligt og på sigt bidrage til at nå koncernens mål om afkast på investeret kapital på 13,0 procent, siger Kristiansen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078