23948sdkhjf

Hay Mini Market indtager New York og nettet

Efter et år med talrige åbninger af Hay Mini Market over hele kloden er Hays minimarked nu at finde hos MoMA i New York - og online.
Hay Mini Market så første gang dagens lys under Milan Design Week i 2014.

Siden er små Hay Mini Markets poppet op som paddehatte over hele kloden – blandt andet hos Selfridges i London, Le Bon Marché i Paris, La Rinascente i Milano, i København, Oslo og Tokyo.

Seneste skud på stammen er et Hay Mini Market hos MoMA i New York – og en virtuel udgave af minimarkedet, hvor der sælges accessories og små møbler fra Hay og Wrong Hay - alle produkter nøje udvalgt af mette Hay.

Uprætentiøse hverdagsprodukter
Ideen med online udgaven af mini markedet er at tilbyde kunderne uprætentiøse hverdags-produkter.

- Med www.hayminimarket.com giver vi vores kunder adgang til særligt udvalgte produkter kendetegnet ved farverigdom og godt design. Vi har valgt produkter som øjeblikkeligt fangede vores opmærksomhed og som vi tror kan noget særligt, fortæller parret bag Hay, Mette og Rolf Hay.

Med åbningen af den online udgave af Hay Mini Market lukker Hay sin eksisterende webshop.

Hos MoMA i New York
Som nævnt er der just åbnet et Hay Mini Market i MoMA design Store i New York med mere end 230 unikke produkter, hvoraf de 42 er hidtil ukendte produktioner.

- MoMA Design Store er en destination for design-elskere fra hele verden og har en kollektion, som vi er helt utroligt stolte over at være en del af. Vi glæder os over at kunne nå vores fans i USA og at introducere vores produkter til helt nye kunder, siger Mette Hay.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125