23948sdkhjf

Dynaudio lukker kabinetfabrik i Vejle

Højttalerproducent vil samle alt ved hovedkvarteret og investerer et milllionbeløb.
Den østjyske højttalerproducent Dynaudio lukker sin produktion af højttalerkabinetter i Vejle og flytter den til Skanderborg, hvor Dynaudio har sit hovedkvarter.

Virksomheden regner med at beholde de samme cirka 25 medarbejdere.

- Men der er enkelte, som i forvejen bor langt væk og som nu bor endnu længere væk, der siger, at afstanden med flytningen bliver i overkanten. Det har vi fuld forståelse for, siger Thomas Martin Holm, der er produktionschef.

De, der flytter med, altså langt størstedelen, vil til gengæld få bedre arbejdsforhold.

- De faciliteter, vi har i Vejle, er af en dato, hvor der skal gøres noget alvorligt, siger han.

Derfor investerer Dynaudio omtrent fire mio. kroner i nyt cnc-udstyr, udsugning og lakeringsværktøj.

Med flytningen vil Dynaudio styrke udviklingen i højttalerproduktionen og arbejdet med prototyper.

- Den fordel, der ligger i at være tæt på hinanden, oplever vi ikke i tilstrækkelig grad, selv om Vejle og Skanderborg kun er 40 minutters kørsel fra hinanden.

- Der er immervæk en forskel til bare at skulle gå over gaden og tale med en dygtig snedker.

Aktuelt søger Dynaudio en ny maskinsnedker. Det er usikkert, om flytningen vil føre til flere stillinger.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064