23948sdkhjf

Skills-vinder: Det var et fantastisk kick

Bygningssnedker Peter Boye Larsen satte sine danske konkurrenter til vægs i Bella Center. Nu står resten af verden for tur i São Paulo.
Peter Boye Larsen, 21-årig bygningssnedker fra Marstal, stod lørdag morgen foran sit livs oplevelse, da han sammen med 17 andre unge håndværkere satte kursen mod São Paulo i Brasilien, hvor konferencecentret Anhembi Park fra onsdag til lørdag danner rammen om WorldSkills; verdensmesterskaberne i håndværk.

Peter Boye Larsen strøg helt til tops for andet år i træk, da han i januar deltog ved DM i Skills i Bella Center, og karakteren på 93,2 point ud af 100 er den hidtil højeste, der er givet til en bygningssnedker ved et DM.

Den oplevelse står fortsat stærkt i erindringen hos bygningssnedkeren, der har stået i lære hos Ærø Møbler A/S:

- Det var et fantastisk kick, da mit navn blev råbt op som vinder, siger Peter Boye Larsen.

Vil gerne være ingeniør
Interessen for træ har han med hjemme fra, idet næsten alle mænd i familien er snedkere. Drømmene for fremtiden rækker dog længere end bygningssnedkerfaget:

- Jeg vil gerne være ingeniør. Det er godt at have erfaring som snedker eller tømrer inden man uddanner sig til ingeniør, fortæller Peter Boye Larsen.

Find en oversigt over hele det danske landshold på WorldSkills’ officielle website

Artiklen er en del af temaet WorldSkills 2015.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079