23948sdkhjf

Møbelproducenter i japansk charmeoffensiv

Carl Hansen, Fritz Hansen og BoConcept er med i et salgsfremstød, der skal fremme dansk design på det japanske marked.
Japanerne er i forvejen vilde med dansk design, men potentialet er endnu større. Derfor er 12 danske designvirksomheder gået sammen med den danske ambassade om et fælles fremstød. Det skriver Børsen.

Centrum for fremstødet er en digital platform, der blandt andet via Google Maps og Google Streetview skal gøre det nemt for japanerne at finde de fysiske butikker. Derudover har man også inkluderet en blog, hvor der skrives nyt om dansk design.

- Vi har helt klart momentum i Japan, og stigningen i salget her i landet ligger over vores globale vækstrate. Ikke mindst de lidt yngre japanere har taget de klassiske danske møbler til sig og mikser dem gerne med moderne ting i deres hjem, siger country manager for Fritz Hansen i Japan, Martin Gordian, til Børsen.

Udover Carl Hansen, Fritz Hansen og BoConcept er også Royal Copenhagen, Georg Jensen, Louis Poulsen, B&O, Kähler, Stelton, Eva Solo, Danish Interior og Morsø med i fremstødet.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094