23948sdkhjf

Nyt om navne: Ny product manager hos Norr11

Marianne Thompson er netop blevet ansat som Product Manager hos Norr11. Hun skal være med til at fastholde og udbygge Norr11s succes på det internationale marked.
Marianne Thompsons primære opgave bliver at flytte produktionen til Europa.

Siden 2011, hvor virksomheden blev etableret, er møblerne primært blevet produceret i Asien, men den stærk stigende dollarkurs har fjernet de fordele der har været ved at producere uden for Europa, og Norr11 har derfor valgt at rykke størstedelen af produktionen til Europa, hvor der er sikkerhed for høj ensartet kvalitet, kortere leveringstider samt styr på miljøkravene.

- Det er ved at blive for dyrt at producere i Asien. Vi bliver jævnligt præsenteret for voldsomme prisstigninger. Ligeledes har asiaterne et andet syn på miljøkrav og kvalitet, end vi har i den vestlige verden. Vi er ikke interesserede i produktion på et grundlag, der ikke harmonerer med vores værdier og etiske krav. Trods de lave lønninger i Asien, er fabrikkerne i Europa konkurrencedygtige, siger Marianne Thompson omkring strategien for Norr11.

Mange års erfaring
Marianne Thompson kommer fra en stilling hos Fritz Hansen, hvor hun de seneste 10 år har haft ansvaret for hele polster-værdikæden og har sikret alignment mellem virksomhedens overordnede strategier og Supply Chain Setup’et samt sørget for at eksekvere.

Hun er uddannet fra Copenhagen Business School og har tidligere haft ledende stillinger hos henholdsvis Boston Scientific og Scanbur.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093