23948sdkhjf

Idealcombi har succes med ny ’high end’ strategi i Norge

Vinduesproducenten følger sin reviderede strategi og har fundet en niche for danske vinduer og døre.
Ny strategi målrettet high end projekter sikrer fortsat den danske vinduesproducent IdealCombi gode resultater i Norge. Foråret har især budt på projekter inden for eneboliger i særklassen, men også store projekter.

De danske vinduer og døre har fundet sin niche, og særligt produktserien Futura+ har fundet frem til de norske arkitekters tegnestuer.

- Vi leverer blandt andet vinduer og døre til det meget positivt omtalte og eksklusive projekt, Brødfabrikken, i Oslo i samarbejde med Stor-Oslo Eiendom og vores kunde BundeBygg AS. Det er et projekt i international stil, hvor vores danske design og den arkitektoniske byggestil komplimenterer hinanden særdeles godt. Projektet er et godt eksempel på, at vi nu rammer byggerier i high end klassen, siger Claus Winther, direktør for salg og marketing i Idealcombi.

Projektleder Bjørn Hauge fra BundeBygg og Lars Michael Pedersen salgshef Norge fra Idealcombi er glade for den indgåede aftale på Brødfabrikken.

Mere selektiv tilgang til opgaverne
For et års tid siden lagde Idealcombi strategien om på det norske marked og valgte at arbejde med en mere snæver kreds af kunder og typer af projekter. Det viste sig at være den rigtige beslutning, og i dag arbejdes der intensivt med projekter i high end klassen.

- Vi oplever, at vi vinder projekter, hvor design, energi og høj kvalitet prioriteres højere end billig pris. Vi arbejder meget selektivt med opgaverne og oplever en stor entusiasme om vores vinduer og døre, der appellerer til de mere eksklusive byggerier og boliger, siger Lars Michael Pedersen.

Claus Winther uddyber, at Idealcombi’s strategi er særligt båret af et tæt samarbejde med arkitekter og deres bygherrer på nybyg projekter. Vinduesproducenten har også fået et godt fodfæste hos flere store ejendomsselskaber.

- Vi er i dag sjældent involveret i et projekt, uden at vi går derfra med en aftale. Det vidner om, at det norske byggemarked og Idealcombi har fundet hinandens styrker, og det er vi naturligvis meget glade for – især fordi den norske byggebranche byder på rigtig mange spændende projekter som matcher netop idealcombi’s produkter, siger han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094