FSC Danmark flytter markedet
Der er sket meget, siden Loa Dalgaard Worm som ny i jobbet blev opfordret til at droppe FSC og i stedet blive avisbud. I dagens klumme ser hun tilbage på ti år i spidsen for FSC Danmark.
Loa Dalgaard Worm fejrer 10 års jubilæum som sekretariatsleder i FSC Danmark. Foto: FSC Danmark).
Og dér, mellem fritløbende kakerlakker, som engang var sluppet ud af terrariet, og levende diskussioner om regnskovsopkøb, startede det FSC Danmark, som vi kender i dag.
”Drop FSC og bliv avisbud”
I den første tid var vi kun mig, som arbejdede gratis, og så Søren Dürr i en halvtidsstilling. Og da Søren pludselig skulle forfølge en drøm om at blive gymnasielærer, var jeg alene men nu i det mindste med hans halvtidsstilling.
Der var mange gode folk, som hjalp mig ud af starthullerne dengang. Der var også folk, som slet ikke troede på projektet. Jeg havde ikke engang været hos FSC i en måned, da jeg fik det meget velmenende råd, at jeg skulle droppe FSC. Det ville aldrig blive til noget. Jeg skulle blive avisbud i stedet. Det var der mere jobsikkerhed og flere penge i.
Der var også rigtigt mange, som på ingen måde gad at have besøg af mig, når jeg prøvede at sparke deres døre ind. Nej, det der bæredygtighed var ligesom ikke noget med salg i. Men det gav konkurrencemennesket i mig blod på tanden, og i dag er vi fast otte medarbejdere på kontoret. Nu er det ikke længere kun os, der booker os ind til møder hos folk. Det er som oftest folk, der ringer til os for at få et møde. Det siger i sig selv meget om udviklingen i vores arbejde for at udbrede FSC-certificeret træ og papir i Danmark.
Interessen for FSC vokser
Væksten i danske FSC-certificerede virksomheder fra under 40 dengang i 2005 til over 500 i 2015 fortæller også historien om organisationens fremgang. Ser vi på andre iøjnefaldende tal, fortalte hele to tredjedele af de certificerede virksomheder, der deltog i vores markedsundersøgelse i 2015, at FSC-certificering er et krav fra deres kunder – et parameter man ikke længere kan komme udenom.
Alt det ville ikke kunne have ladet sig gøre uden en gruppe meget dedikerede virksomheder og organisationer, som gider FSC, og som vil arbejde på det aktivt. Aktørerne i den gruppe er de samme, som frivilligt vælger at melde sig ind i FSC Danmark udover deres certificering, markedsføringslicens eller generelle engagement i sagen.
I 2005 var der 12 medlemmer af FSC Danmark. Alle meget idealistiske virksomheder og organisationer, der så vores lille kontor som et rent velgørenhedsprojekt – med rette kan man sige. I dag er der over 90 medlemmer, og der er heldigvis stadig NGO’er og idealister iblandt, men for langt størstedelen af virksomhederne er FSC blevet hardcore business.
Vi giver dem en service og nogle ydelser, som letter deres arbejde med FSC og får dem til at bruge FSC mere. Og vi lytter til deres udfordringer med FSC og arbejder aktivt på at gøre noget ved dem. Vi hjælper dermed hinanden i retning af mere FSC på det danske marked. Og det er sådan, det i mine øjne skal være.
Højt kendskab til FSC
Vi havde nok at starte på i 2005. Vi fik kendskabet til FSC-mærket opgjort for første gang nogensinde som noget af det første og var egentlig opløftede over svaret. Syv procent vidste, hvem vi var, og en tredjedel af dem kunne også svare på, hvad vi lavede.
I dag kender hver anden dansker FSC-logoet, og godt 80 procent af dem ved også, hvad mærket reelt står for. Det er et meget højt indholdskendskab, som vi er drønstolte af, fordi vi her ligger langt over mange andre miljømærker og vores konkurrenter.
Med et lille budget, og langt de fleste midler bundet i lønudgifter, er der ikke råd til store reklamekampagner eller markedsføringsbureauer. Vi må gøre tingene selv. Derfor har man også set mig personligt stå på torve landet over, klædt ud som grøn nisse i forsøget på at få lokalaviserne til at skrive om os. Og jeg har slet ikke tal på mængden af gange, min kollega Morten har været klædt ud i et meget stort og meget varmt gorilla-kostume til bæredygtighedsarrangementer landet over for at skaffe opmærksomhed hos børnefamilierne.
Strategien er gået godt. I 2006 blev der målt et par hundrede skriftlige omtaler i danske medier, mens det samme tal i 2014 lå langt over 800.
Efterspørgslen rykker i disse år
Vi har selvfølgelig hele tiden godt vidst, at det ikke er børnefamilierne, som flytter de helt store mængder træ og papir. Det er det offentlige indkøb. Og da jeg startede i 2005, var der en frivillig miljøvejledning, hvis kendskab hos de offentlige indkøbere lå helt nede under gulvbrædderne.
Vi kæmpede derfor i næsten ti år sammen med NGO’er og virksomheder for bindende krav. Og vi blev ved forhandlingsbordet med Miljøministeriet, da mange andre gik. I 2014 fik vi så beviset for, at det lange seje træk kan betale sig: Med lanceringen af en ny offentlig indkøbsvejledning og et tilhørende cirkulære er det nu bindende for staten og dens institutioner at købe bæredygtigt træ og papir.
Og selv om kun staten, herunder ministerier, styrelser og direktorater, er forpligtet til at følge vejledningen, gør mange kommuner og regioner det frivilligt – som vi ser det i POGI-sammenslutningen (Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb). Det betyder, at efterspørgslen på FSC virkelig rykker i disse år.
Også i det danske byggeri gør FSC-certificering landvindinger i hidtil uset grad. Det treårige Danida-støttede projekt ”Bæredygtigt tropisk træ i den danske byggebranche” har eksempelvis bevirket, at flere og flere aktører i byggeriet har fået bæredygtigt træ på dagsordenen. Det mærker vi eksempelvis på antallet af certificerede leverandører af byggematerialer, som udgør godt halvdelen af de danske certificerede virksomheder i dag.
Vi skal gøre det bedre overfor skovbruget
Der er selvfølgelig også områder, hvor vi ikke har gjort det godt nok. Skovbruget er et af dem. Vi har en forældet dansk FSC-skovstandard, som bare ikke er god nok, og revisionen af den har været underprioriteret i alt for mange år. Jeg indrømmer blankt min rolle i den prioritering. Pengene var simpelthen ikke til det.
Men det er de nu, og vi fokuserer derfor indsatsen og sætter turbo på. Arbejdet er allerede i fuld gang, og inden længe er første udkast til en ny og langt bedre skovstandard klart. Fokus i standarden er, at den skal være brugervenlig og implementerbar, og vi forventer, at den vil være klar om halvandet år.
Vi er i øvrigt meget åbne over for mere dialog med skovbruget om, hvad vi kan gøre for at FSC-skovcertificering bliver nemmere og mere attraktivt at implementere.
FSC på vej i ny retning
En anden ny udvikling er, at FSC International netop nu færdiggør en ny strategi, der mere end tidligere adresserer forbrugerne. Det arbejde skal vi følge op hos FSC Danmark.
Herhjemme har alle danskere i løbet af foråret kunnet følge opførelsen af Skandinaviens første FSC-certificerede træhus i primetime-tv. Signe Wenneberg har som ambassadør for FSC-mærket med sit husbyggeri og tilhørende store aktivitet på de sociale medier og gennem foredrag bidraget til at skabe opmærksomhed på FSC blandt forbrugere i Danmark. Vi håber at komme til at lave flere af den slags projekter i de kommende år.
Det større fokus på forbrugere og andre brugere i FSC-systemet er et af den fremtidige FSC-strategis tre overordnede målsætninger. De andre går på en tiltrængt forsimpling af regler og standarder, så FSC-ordningen bliver mere tilgængelig for certificerede virksomheder og licenshavere, samt et endnu større fokus på partnerskaber og samarbejder, som er del af fundamentet for FSC. I Danmark betyder det for eksempel et stærkere regionalt samarbejde med vores nordiske naboer i Sverige, Finland og Norge.
Jo, vi er sandelig kommet langt fra et lille hjørne af et kontor. Men min gejst for at arbejde med FSC er ikke blevet mindre i de 10 år, jeg har været her. Fremtiden bringer stadig nye døre, der skal åbnes og brancher, der skal gøres opmærksomme på FSC. Jeg ser frem til at udforske nye muligheder og samarbejder i fremtiden og lytter meget gerne på inputs fra alle, som har nogle.