23948sdkhjf

100.000 ”Cobra”-stole på blot seks år

Salgstallene for den populære undervisningsstol har overgået alle forventninger.
Labofa kan kippe stolt med flaget, når ”Cobra”-stol nummer 100.000 forlader fabrikken i disse dage. Den populære stol er skabt af arkitekterne Hans Thyge Raunkjær og Hans Sandgren Jakobsen i 2009 og blev dengang udviklet specielt til undervisningsmiljøer. Dét skulle altså vise sig at være en særdeles god idé.

- Det er selvfølgelig enhver producents håb, når man lancerer en ny stol, at der vil blive taget godt imod den. Men at ”Cobra”-stolen skulle ende med at sælge 100.000 eksemplarer efter bare seks år i produktion, er alligevel mere, end vi turde håbe på dengang, siger Benny Larsen, brand manager hos Labofa.

Med ”Cobra” har Labofa tilsyneladende ramt plet både på ungdomsuddannelserne og hos de videregående uddannelsesinstitutioner. Copenhagen Business Academy og Campus Roskilde er blot et par af de mange uddannelsessteder, der har taget stolen til sig.

Platin og nye farver
Hvis ”Cobra” var navnet på et musikalbum, var den populære kunstner blevet hædret med femdobbelt platin for bedriften. Nu er der imidlertid tale om en storsælgende stol, men platin bliver det alligevel til.

I anledning af bedriften producerer Labofa nemlig ti platinfarvede jubilæumsstole. Stolene bliver individuelt nummereret og foræret til nogle af de ”Cobra”-ambassadører, som har været medvirkende til stolens succes. Derudover introduceres stolen nu i fire helt nye farver foruden den eksisterende sorte model, fortæller Benny Larsen.

Navnet "Cobra" stammer i øvrigt fra stolens karakteristiske silhuet og skal lede tankerne hen mod en cobraslanges løftede hoved.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078