Med FSC-vinder i Canada: På opdagelse i regnskoven (#6)
Wood Supply følger vinderen af FSC Design Award, som er taget til Canada for at fremstille en prototype af vinderdesignet.
Iført hjelm og arbejdsvest får vi en introduktion til Taans arbejde. Taan betyder bjørn på traditionelt haidasprog, og dem skulle der være en del af her i skovene. Vi kigger ud over et kæmpe landskab, hvor der er fældet i forgrunden. Vi får fortalt, hvordan man hos Taan, udover at drive skoven og fælde de påkrævede kvoter, har særlige forpligtelser i forhold til at bevare haidafolkets kulturarv.
På rejse med en prisvinder
Sigrid Juel Jensen vandt i november FSC Design Award 2014 med ophængningsstativet "Skrue", som trækker spor tilbage til den gamle drejetaburet og høvlebænk.Hun er nu taget afsted på vinderrejse til Canada for at opleve arbejdet med FSC og bæredygtig skovdrift helt tæt på. Følg Sigrids rejse her på Wood Supply.
Lokale haidaer: Stop fældning
Mange steder bærer øen præg af skovning. Den intensive fældning, der skete fra 1960’erne og op i 1980’erne, har sat sit tydelige spor på øens regnskove. Haidafolket sagde selv fra ved store protester i 80’erne, og mange fortæller, at de endnu husker, hvordan selv ældre haidafolk blev sat i fængsel for deres fredelige protester mod de store firmaer. I dag har Haidaerne ret til deres land og skal godkende brugen af skovene.
Fældning og genplantning
Hos Taan fælder man i større områder ad gangen. Det betyder, at man aktivt er nødt til at genplante. Genplantningen foregår med en særlig ekstra vægt på at få flere cedertræer i skoven, men ellers foregår det efter analyse af, hvad der naturligt ville være træsammensætningen.
Vi spørger til, hvorfor man fælder større områder ad gangen. Ud over, at der er en økonomisk gevinst, så får vi vist eksempler på forsøg, hvor man har fældet i mindre områder med urørt skov imellem. Resultatet var, at de træer, der ikke havde været fældet, faldt i stort tal i en af Haida Gwaiis mange storme. Træerne kan blive ret sårbare for vind, når man åbner skoven op herude, forklarer man.
- Fældningen her er meget mere industrielt end det, vi ellers har set. Man får lidt et chok først. Man tænker: ”Er det virkelig nødvendigt?” Men samtidig er det også godt at forstå nogle af bevægegrundene og de ting, de alligevel tager vare på her, siger Sigrid.
En anden verden[b]
Vi kører i pick-ups til forskellige sites i skoven. Vi ser, hvordan man arbejder med kæmpe maskiner i kæmpe skovområder, og vi får lov til at prøve kræfter med skovens terræn. Man udfører kun fældning i halvdelen af skoven. I mange områder er der store mængder af glatte stammer med mos, så skovarbejderne må bære pigsko.
Vi bevæger os fra de varme og mere tørre fældningsområder og ind i de mere uberørte dele af skoven. Her skal vi se på nogle af de fund af original haidakultur, som man er stødt på og har fredet gennem tiden. Det er som at træde ind i en anden verden. Her ligger mosset som tykke tæpper over væltede træer. Her hænger grene og planter fra træerne, og her vokser gamle træer i vilde formationer.
Det er ikke let at komme frem. Man skal klatre over stammer og under grene og passe på, at man ikke træder i vandhuller samtidig. Svedende når vi frem til et enormt cedertræ, som har et hul på omkring 15 cm i stammen. Det er et levn fra haidakulturen, hvor man tog prøver af træerne for at se, om de ville egne sig til for eksempel en kano eller en totempæl. Af den ene eller anden grund blev dette træ aldrig brugt. Nu er det fredet.
[b]Populært cedertræ
Længere inde i skoven får vi vist to flotte traditionelle haida-kanoer, som er blevet efterladt i skovbunden, inden de var færdige. De står fantastisk intakte og viser, hvorfor cedertræ var så populært hos haidafolket. Det er virkelig holdbart.
Man kan kun gætte på, hvorfor de aldrig blev færdige. Det kan for eksempel være skoldkoppeepidemien, som udryddede manden bag dem. Nu står de fredede i skoven og går næsten i et med de mosklædte omgivelser. Vi får også vist særlige cedertræer, som udvælges til øens totempæl-træskærere.
- Det er som om, at tiden står stille i den her del af skoven. De her majestætiske træer, som har stået i hundredevis af år og fortsat vil gøre det, og så er det jo bare fantastisk med alle de efterladenskaber fra haidakulturen, som ligger og faktisk stadig er i en god stand pga. cedertræets egenskaber, siger Sigrid.
Artiklen er en del af temaet FSC Design Award 2015.