23948sdkhjf

4.000 m² med kontormøbler i Aarhus

Jkoffice har overtaget den bygning, der tidligere husede Lærernes Indkøbs Central i Aarhus.
Under navnet Kontorbørsen har partnerne Eske Munck, Anne og Henrik Sinnbeck siden 2011 skabt en hastigt voksende forretning baseret på køb og salg af brugte kontormøbler fra adresser i Randers og Brøndby.

Derfor var ejerkredsen også klar til ekspansion, da det i december måned blev muligt at overtage Jkoffice. Opkøbet betød, at virksomheden måtte ud på markedet for at finde nye og større faciliteter til logistik, kontor, lager og showroom. Det lykkedes i januar 2015 med købet af det tidligere Lærernes Indkøbs Central – tæt på Ikea i det nordlige Aarhus. Den kendte bygning får således helt nyt liv:

- Med opkøbet af LIC-bygningen har vi erhvervet præcis det firmadomicil, vi havde brug for, siger partner Eske Munck om bygningen, der er indrettet med en blanding af butik, lager og kontorfaciliteter.

Jkoffice bliver det fortsættende navn for virksomheden, som beskæftiger 17 medarbejdere. Afdelingen i Randers flytter til Aarhus, hvor alle funktioner inden for salg, indkøb, logistik og administration nu er placeret.

Salg af nye møbler skaber vækst
Køb og salg af brugte kvalitetskontormøbler var indtil for et års tid siden det primære forretningsområde. Men i kraft af overtagelsen af Jkoffice har virksomheden fået sin egen import af stel til hæve-/sænke-borde, bordplader og kantinemøbler fra skandinaviske producenter.

Det har medført et skærpet fokus på salg af nye kontormøbler, som nu udgør omkring halvdelen af virksomhedens samlede omsætning på et stort tocifret millionbeløb. Ifølge daglig leder, Morten Broberg, er efterspørgslen på nye kontormøbler kraftigt stigende; ikke mindst som følge af onlinebestilling og ’end to end’-service.

- Kundernes overskydende møbler videresælges og genbruges i det omfang, det er muligt, og de ikke brugbare møbler finsorteres, bortskaffes og recycles til nye formål, forklarer han.

Udover den nye bygning i Aarhus fastholder det nye Jkoffice sit showroom og salgskontor i Brøndby, hvor fokus udelukkende vil være på salg af nye kontormøbler.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094