23948sdkhjf

Ilva skal vokse i udlandet

Lars Larsens ambitioner om at skabe et ’mini-Ikea’ lever i bedste velgående.
Iddesign offentliggjorde forleden, at Ilva åbner sit syvende danske bolighus, når møbelkæden til efteråret slår dørene op i Aalborg.

Men derudover er det udlandet, der er i fokus for den kommende ekspansion af kæden. Det fortæller Iddesigns administrerende direktør, Michael Christiansen, i et interview med Jyllandsposten.

Her fortæller han, at den første forudsætning er at få styr på forretningen, og næste skridt i processen tages sidst på året, når Iddeign indleder en analyse af, hvor de nye butikker skal placeres.

- Så det er for tidligt at sige, om vi i første omgang går efter Tyskland, flere butikker i Sverige eller noget helt tredje. Men vi vil og skal vokse i udlandet, fastslår Michael Christiansen.

Udover de snart syv danske bolighuse er Ilva-kæden også repræsenteret med bolighuse i Malmø og Reykjavik.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094