23948sdkhjf

8,5 arbejdspladser for hver million

Markedsmodningsfondens medfinansiering øger omsætningen og eksporten med mange milliarder, viser en ny evaluering.
Medfinansieringen fra Markedsmodningsfonden øger beskæftigelsen på kort sigt og sikrer milliarder til den danske eksportindustri på længere sigt. Det viser nye tal i en ekstern evaluering af fonden.

Ifølge evalueringen vil de virksomheder, der har opnået medfinansiering fra fonden, samlet set have øget omsætningen med 3,5 mia. kr., eksporten med 2,7 mia. kr. og skabt 2.000-2.300 job i 2018. Evalueringen peger på, at der skabes 8,5 arbejdspladser i danske virksomheder, hver gang disse modtager 1 mio. kr. fra Markedsmodningsfonden.

- Tallene dokumenterer i høj grad, at Markedsmodningsfonden fungerer som en vækstmotor, der øger væksten, beskæftigelsen og eksporten i Danmark. Vi kan se, at investering i markedsmodningsfasen nedbryder de markedsbarrierer, som mange innovative virksomheder oplever, når de skal gå fra prototype til et salg. Finansiering fra Markedsmodningsfonden bygger den tilsigtede bro mellem prototype og marked, siger Carsten Bjerg, formand for Markedsmodningsfonden.

Hjælp til markedstilpasning
Medfinansiering via Markedsmodningsfonden har
Markedsmodningsfonden
Markedsmodningsfonden medfinansierer test og tilpasning af virksomheders innovative produkter og serviceydelser, så de kommer hurtigere på markedet.

Fondens medfinansiering bidrager til, at virksomhederne får input fra kommende kunder og brugere til færdigudvikling af deres produkt og dermed en vigtig reference, der kan åbne for salg på eksportmarkederne.
blandt andet bidraget til en ny 3D-robotteknologi udviklet af den mindre sønderjyske virksomhed, Strecon. Robotten er blevet testet af Lego og Grundfos og er nu på vej til Kina.

Læs også: Robotsucces kan fordoble Strecon-arbejdspladser

Et andet eksempel er en app til lektiehjælp udviklet af virksomheden Tutee, der afprøves som sideløbende alternativ til lektiecaféer på folkeskoler og gymnasier i Danmark.

Fælles for begge virksomheder var, at de havde behov for at få en prototype testet hos potentielle kunder og tilpasset til markedet.

- Begge virksomheder har et stort markedspotentiale, og via medfinansiering fra Markedsmodningsfonden har de fået mulighed for at teste med kunder og etablere nye samarbejdsaftaler. Virksomhederne har, ifølge evalueringen, stor gavn af vores medfinansiering, siger Carsten Bjerg.

Her kan du læse hele rapporten Midtvejsevaluering af Markedsmodningsfonden
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078