23948sdkhjf

Jagt på juletræskartel indledes

Bagmandspolitiet er overbevist om, at juletræsavlernes egen forening i årevis har stået i spidsen for et prissamarbejde. Foreningens direktør afviser, at der er tale om priskoordination medlemmerne imellem.
I de sidste fire år er der fiflet med juletræspriserne. Bagmandspolitiet har i et år gransket juletræsbranchen, og netop nu er der rejst tiltale mod Dansk Juletræsdyrkerforening og foreningens direktør Kaj Østergaard for at have afholdt møder om priser og at have vejledt de mere end 1.000 medlemmer om fremtidig prissætning.

Konkurrencestyrelsen har to gange i 2001 og 2005 givet foreningen besked på at standse prisvejledningen af medlemmerne. Bagmandspolitiet betegner det som skærpede omstændigheder.

Foreningens direktør Kaj Østergaard afviser, at foreningen har haft noget med priskoordination at gøre.
- Jeg tager det helt roligt. Vi mener, at vi har en god sag, siger Kaj Østergaard, der heller ikke vil acceptere, at Konkurrencestyrelsen to gange skulle have indskærpet over for foreningen, at den skulle afholde sig fra at vejlede om priser.

Udover prismøderne har bagmandspolitiet også valgt at slå ned på en årlig prisstatistik i Juletræsdyrkerforeningens medlemsblad. Ifølge bagmandspolitiet blev medlemmerne anbefalet at følge det foregående års priser plus et tillæg.

Heller ikke det punkt vil Kaj Østergaard vedkende sig.

Kilde: Jyllandsposten

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078