23948sdkhjf

Savværk investerer i biovarmeanlæg

Hvalsø Savværk vil i løbet af 2008, udover at opskære bøgetræ i emner og til planker, levere miljøvenlig varme til byens borgere og virksomheder og investerer derfor 9 mio. kr. i et varmeværk fra Justsen Energiteknik.
I løbet af 2008 kan borgerne i Hvalsø modtage miljøvenlig varme fra Hvalsøe Savværk. Savværket, der hidtil overvejende har beskæftiget sig med opskæring af bøgetræ i emner og til planker, har netop investeret ni mio. kr. i et varmeværk.

Varmeværket kører på det overskydende flis fra savværket. Tidligere har Hvalsø Savværk kørt træflisen til Junckers i Køge, der har anvendt den til træpiller.

-Vi sparer transporten af træflis med lastbil til Køge og formindsker dermed CO2-udslippet, og byens borgere og virksomheder får billig og miljøvenlig varme, og det er en bedre forretning for savværket, siger ejerleder Martin Nyrop-Larsen, Hvalsø Savværk.

Produktionen af fjernvarme opstartes i 2008, og det forventes at savværkets varmeproduktion svarer til mellem 25 og 30% af byens samlede varmeforbrug.

Hvalsø Savværk omsætter for 112 mio. kr. om året.

Kilde: ErhvervsBladet

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109