23948sdkhjf

Norsk krone koster Bolia millioner

Overskuddet er skrumpet hos den hastigt voksende møbelkæde – primært som følge af den norske krones nedtur.
Ifølge dagbladet Børsen er møbelkæden Bolia kommet ud af regnskabsåret 2013/14 med et overskud på lidt over 5 mio. kr. før skat.

Det er en markant tilbagegang i forhold til de 31 mio. kr. året før og hænger først og fremmest sammen med tab på valuta i Norge.

- Det har ramt os rigtig hårdt, for halvdelen af vores omsætning ligger i Norge, siger administrerende direktør Lars Lyse Hansen til Børsen.

Han forklarer, at kursen dykkede kort efter, at Bolia havde fastsat priserne på sin nye kollektion, og derfor kunne timingen nærmest ikke være værre.

Udviklingen i 2013/14 har dog på ingen måde slået Lars Lyse Hansen og Bolia ud. Tværtimod er virksomheden godt i gang med et regnskabsår, der tegner til at blive det bedste nogensinde.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078