23948sdkhjf

Boconcept opjusterer en smule

Ny kollektion har positiv effekt i møbelkoncernen, som dog fortsat styrer mod underskud i 2014/15.
Sidste efterår udskiftede Boconcept over halvdelen af produktsortimentet som led i lanceringen af sin 2015-kollektion.

Den markante produktsatsning har i regnskabsårets tredje kvartal medvirket til en vækst i omsætningen på 9 procent, og dette, kombineret med færre hensættelser, sikrede Boconcept et positivt driftsresultat på 6,5 mio. kr.

- Væksten har i tredje kvartal 2014/15 været stærkest i Asien og Latinamerika, men også de traditionelle vestlige markeder udviser pæn omsætningsfremgang eller stabilisering, skriver Boconcept i sin perioderapport.

Bestyrelsen har på baggrund af udviklingen i kvartalet opjusteret forventningerne til hele regnskabsåret. Forventningen er nu en omsætningsvækst på 5-6 procent mod hidtil 3-5 procent., mens forventningerne til driften opjusteres fra et nulresultat til ”et positivt resultat” før særlige omkostninger på i alt 70 mio. kr.

25 butikker lukkes i år
For tre måneder siden søsatte Boconcept en omfattende oprydningsplan, der blandt andet indebærer, at op mod 50 butikker enten skal have nye franchisetagere eller helt lukkes.

De første tiltag er under udrulning og udvikler sig ifølge Boconcept som planlagt. Cirka 25 butikker, heraf en del af Boconcepts egne, skal lukkes, og for hovedparten vil det ske i indeværende regnskabsår.

Der er i løbet af regnskabsårets tredje kvartal åbnet seks brand stores og lukket seks, heraf fire i USA. Kæden består således fortsat af 262 butikker på verdensplan.

I Sverige og i Danmark vil der i de kommende måneder blive lukket og frasolgt en række butikker, hvorefter ekspansion af nye butikker forventes først at ville ske, når ” Boconcept-brandet er væsentlig repositioneret og styrket på disse markeder ”.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093