23948sdkhjf

Troldtekt udvider i Vestjylland

Stor efterspørgsel på akustikløsninger får Troldtekt A/S til at øge produktionskapaciteten i Troldhede.
I løbet af de næste tre år udvider Troldtekt kapaciteten på fabrikken i Troldhede med 30-40 procent. I tråd med virksomhedens Cradle-to-Cradle strategi er der tale om energibesparende fabriksinvesteringer, der reducerer det samlede CO2-aftryk.

Det er stor efterspørgsel på hjemmemarkedet kombineret med langsigtede satsninger på de nære eksportmarkeder, der er baggrunden investeringen i det vestjyske, hvor al produktion er foregået siden 1935. Optimeringen er allerede sat i gang.

- Allerede i løbet af sommeren 2015 vil første del af den udvidede kapacitet være i funktion, siger administrerende direktør Peer Leth om investeringerne, som blandt andet omfatter en ny tørreovn.

Udvidelsen i Vestjylland skal dels imødekomme en stigende efterspørgsel på det danske marked, og dels de nære eksportmarkeder; herunder ikke mindst det tyske:

- Det kommer til at medvirke til, at vi kan imødekomme den store efterspørgsel, som vi oplever på det danske marked, og det ruster os til at kunne øge eksporten, siger Peer Leth.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094