Danske lavenergivinduer har ”ondt i randzonen”
Endnu har ganske få danske vinduesproducenter udviklet karmkonstruktioner, der fuldt ud lever op til at være kondensfri. Hvorfor?, spørger passivhusdesigner Søren Riis Dietz.
"Heaco Wood" fra Krone Vinduer er et af få danske eksempler på en passivhus-certificeret vinduesprofil.
I passivhuse stilles indirekte krav om, at vinduer skal have minimum 17 °C på den indvendige overflade og en minimumtemperatur på (læs randzonetemperatur) på +12,6 grader, (ikke ved 0 °C udetemperatur, som bygningsreglementet stadig arbejder ud fra, men ved -10 °C). Der er en verden til forskel mellem passivhusvinduer, designet til reelle vintertemperaturer, og den termisk urealistiske og fiktive klimastandard, som stadig bruges i Danmark.
'Vægten' vejer forkert
Der er i debatten stor forvirring i teksten og mellem linjerne. For det første er det vigtigt at skelne mellem energieffektive komponenter til en forældet bygningsstandard (som jo i sig selv er selvmodsigende), og energieffektive komponenter til energieffektive bygninger. Hvad er et vindue egentlig for en energimæssig størrelse – hvilke bygningsfysiske rammer bruger vi til at bestemme, om et vindue er energimæssigt godt eller dårligt? Hvad er egentlig teknologisk muligt i dag, og hvad er, eller bør være, markedets standard?
Vinduets E-ref-værdi er den vægtskål, som bruges i Danmark til at vise, hvor godt et vindue er for husets energibalance – altså hvor energieffektivt vinduet er. Problemet er bare, at 'vægten' vejer forkert, hvis man gerne vil have et energieffektivt vindue i en energi effektivbygning. Referencebygningen definerer et varmebehov henover året, hvor solindfaldet bidrager som energikilde. Jo ringere bygningen termisk set er, desto mindre betydning har et vindues varmetab, da det solare bidrag skygger over de dårlige termiske egenskaber i regnestykket.
Referencebygningen, der definerer vinduets E-ref-værdi, er desværre ikke selv en energieffektivt designet bygning. I vægtningen favoriseres de solare, varmebidragende egenskaber i forhold til varmetab. De termiske egenskaber, som har betydning for kuldenedfald, kondens og skimmelsvamp, vurderes slet ikke.
Den bygningsfysiske situation
Vinduet skal grundlæggende opfylde to energi mål: 1) Det skal være rummets 'solfanger', og 2) Det skal tabe så lidt energi som muligt. Disse to mål har hidtil kendetegnet dansk vinduedesign. Glasandelen er øget og karmandelen mindsket . En smal karmprofil har været et mantra for mange. Mindre karm, mere solvarme – vupti et energieffektivt vindue er skabt. Karmopbygningen blev det termisk svage led i de komponenter, som tilsammen udgør et vindues energidesign.
I passivhuse har der i over 20 år været fokus på netop denne problematik. Oprindeligt blev fraværet af vinduer, der opfyldte de termiske kriterier for kondensfrie vinduer, simpelthen løst ved at indbygge et trelags-glas med en standardramme i isoleringslaget. Dette har siden ført til en udvikling af karmramme-konstruktioner, som i dag har negative indbygnings-kuldebroværdier (læs; de har bedre varmetabsegenskaber end væggen de sidder i). Karmen er ikke længere det svageste led i kæden. Takket være integreret design er det lykkedes at certificere over 100 forskellige vinduer over hele verden.
Få danske karmkonstruktioner er kondensfri
I Danmark oplyser producenterne sjældent vinduets U-værdi for karmen. Den samlede U-værdi oplyses gerne baseret på en ekstremt lav værdi for glasset. I en sammenligning og undersøgelse, som Dansk Passivhuscenter har lavet på baggrund af oplyste værdier, viser det sig, at den samlede U-værdi for dansk producerede lavenergivinduer har U-værdier for karmen, der er 2-4 gange dårligere end de værdier, som passivvinduer sætter standarden for.
Markedet for bygningsdesign, som opfylder passivhus-standarden, kræver, at de termiske standarder for kondensfrie vinduer overholdes. Der er rum for forbedringer og brug for, at der stilles krav om forbedringer, hvis den generelle termiske standard skal forbedres omkring vinduets randzone.
Der er generelt flere danske vinduesproducenter, som har standard lavenergivinduer, der lever op til den samlede U-værdi. Men endnu har ganske få udviklet karmkonstruktioner, der fuldt ud lever op til at være kondensfri. Hvorfor?