23948sdkhjf

Tøjdesigner kaster sig over møblerne

Designeren Alexander Wang designer møbelkollektion for den 100 år gamle, italienske møbelproducent Poltrona Frau.
Tilbage i 2012 blev Alexander Wang kreativ direktør for Balenciaga, mens hans sporty kollektion til H&M blev revet væk. Nu prøver han så kræfter med en ny møbelkollektion designet til den italienske møbelproducent , Poltrona Frau. Det skriver magasinet Costume.

Kollektionen tæller fire, enkle møbler blandt andet en sækkestol af lammeskind med en bund af messing eller et barksab med hylder i messing og tanken er at nyskabe hverdagsmøblerne.

- Vi har altid haft dem i tv-stuen, men jeg vil gerne re-konceptualisere idéen om hvad, der er banalt, og hvad der er luksuriøst. I mit samarbejde med Poltrona bliver den idé fuldstændig ændret, selvom det jo bare er en sækkestol, når alt kommer til alt, forklarer Wang om sin nye møbelkollektion.

Alexander Wangs interesse for møbler er taget til over de seneste 10 år og efter et par års forhandlinger er samarbejdet med Poltrona Frau endelig faldet på plads.

Kollektionen fra A. Wang og Poltrona Frau lanceres i løbet af februar 2015.

Originalartikel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079