23948sdkhjf

Beslagleverandør går konkurs

Allerød-virksomheden Chr. Jørgensen Møbelbeslag A/S er taget under konkursbehandling.
Mere end 90 års lokal erhvervshistorie har nået en foreløbig afslutning i Allerød, hvor Chr. Jørgensen Møbelbeslag i sidste uge blev taget under konkursbehandling.

Det er ledelsen selv, der har indgivet konkursbegæringen, som koster fem medarbejdere deres job.

Negativ egenkapital
Trods en stigning i indtjeningen og et overskud på 0,23 mio. kr. før skat i 2013/14 har leverandøren af bl.a. greb, beslag og ben til møbel- og køkkenindustrien kæmpet med en negativ egenkapital efter et par år med underskud. Ved seneste regnskabsafslutning udgjorde egenkapitalen knap -0,55 mio. kr. Virksomhedens samlede gæld var her 14,78 mio. kr.

- Gælden dækker over gæld i ejendom, der vurderes fuldt ud behæftet, og så er der virksomhedspant til selskabets bank, så det vurderes ikke realistisk, at der vil være dividende til selskabets kreditorer i øvrigt, oplyser konkursboets kurator, advokat Per Astrup Madsen, til Wood Supply.

Udover ejendommen på Hejrevang 4 i Allerød består værdierne i boet af et større varelager og driftsmidler.

Budrunde undervejs
Per Astrup Madsen oplyser endvidere, at boet er ved at gennemføre en budrunde, og han vurderer det som meget muligt, at der også afgives samlet bud på videreførelse af virksomheden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094