23948sdkhjf

Dansk designer har succes i Tyskland

René Hougaard har indledt samarbejde med tyske Ronald Schmitt og designer to bordserier, der skal lanceres på Imm i næste måned.
Efter fire år som kollektionschef i BoConcept sprang René Hougaard i august ud som selvstændig, og den arkitektuddannede designer er allerede godt på vej til at skabe sig et navn i Tyskland.

- Det er gået utroligt hurtigt. At der allerede produkter på vej, havde jeg slet ikke regnet med, fortæller René Hougaard til Wood Supply om samarbejdet med Ronald Schmitt Design, som i første omgang har resulteret i to nye bordserier, der skal præsenteres på imm-messen i Köln i midten af januar.

Intention om langvarigt samarbejde
Ifølge René Hougaard er der tale om et spændende og perspektivrigt samarbejde med en veletableret tysk møbelproducent, som har specialiseret sig i funktionsborde med et meget højt kvalitetsniveau.

- De er i gang med at genopfinde sig selv og har været på udkig efter nye designere. Jeg tog ned for at besøge dem på fabrikken i Tyskland, og de var meget positive over for mine idéer og min viden om branchen. Jeg kan mærke, at min erfaring fra retailleddet kommer mig til gode, forklarer han.

De to nye serier er begge multifunktionelle borde, som tager afsæt i Ronald Schmitts design-dna, men som samtidig ” giver den lidt mere gas ”. Ifølge René Hougaard er kemien mellem de to parter god, og intentionen er at fortsætte samarbejdet efter imm-messen.

- Vi er gået ind i det for at vokse sammen og skabe et langvarigt samarbejde, lyder det fra den danske designer, som generelt ser gode muligheder for nye projekter syd for grænsen:

- Jeg har fået flere utroligt spændende henvendelser, og min fornemmelse er, at der er masser af muligheder i Tyskland. Det er et enormt stort marked, som er begyndt at orientere sig mere og mere mod skandinavisk design, siger han.

René Hougaard har tidligere designet møbler til virksomheden Dnmark, som blev overtaget af Magnus Olesen i 2008. Se eksempler på hans design på hougaard3.com
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125