23948sdkhjf

Se listen: De bedste apps til dit arbejde - 1. del

Se vores bud på de bedste arbejdsrelaterede apps og del dine egne forslag til applikationer, som kan gøre arbejdslivet lettere.
83 procent af alle virksomheder i Danmark har mobilt bredbånd, og en stadig stigende andel af virksomhedernes ansatte gør brug af mobil internetadgang til arbejdsbrug.

Smartphonen har med andre ord fundet vej til værktøjskassen , og i den anledning har vi på redaktionen spurgt hinanden hvilke arbejdsrelaterede apps, vi bruger, og hvorfor vi lige bruger dem.

Resultatet er blevet en liste på flere end 20 apps, som forhåbentlig kan være med til at gøre arbejdslivet lidt lettere. I løbet af denne uge vil vi dele de mange gode apps med jer her i nyhedsbrevet.

Vi lægger for med seks bud på apps, der alle har det til fælles, at de især koncentrerer sig om at gøre det lettere at organisere både arbejde og kalender:

Evernote – Gør det muligt at samle og organisere noter, kalendere og meget andet, så det hele ligger ét sted. Arbejder også sammen med smartphonens kamera, så billeder kan bruges som noter.

Trello – Den klassiske post it-tavle er blevet digital. App'en fungerer som organiseringsværktøj, der kan bruges i større eller mindre grupper internt i virksomheden.

Podio – Glem det besværlige intranet. Podio virker som en slags Facebook, der hjælper til den interne organisering i virksomheden.

Pocket – Gør det muligt at gemme sider på internettet til senere læsning. Dermed kan alle de spændende artikler, du støder på i løbet af dagen, lagres online, så det altid er muligt at læse dem senere fra enten smartphone, iPad, pc eller noget helt fjerde.

Dropbox – Er en lagerapplikation, som gør det muligt at tilgå gemte dokumenter alle steder fra.

CloudOn – En app til dokumenthåndtering, der spiller glimrende sammen med både Dropbox og Office-pakken.


Del dine bedste apps og vind vin
Kender du andre smarte apps, er du meget velkommen til at dele dem på denne mail eller i kommentarfeltet herunder. Eneste krav er, at de anbefalede apps er gratis og kan bruges i relation til arbejdslivet.

Supplér gerne anbefalingen med en kort beskrivelse af, hvad app’en kan og hvorfor den er særligt god.

Industry Supply trækker lod om et par flasker god rødvin blandt de indsendte bud fra alle vores portaler, så husk at supplere dit tip med navn og adresse, hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen.
Læs mere om: apps
Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078