23948sdkhjf

Møbelbranchens frontløbere vil skabe dialog

Torsdag i næste uge samles virksomheder og uddannelsesinstitutioner for at skabe nytænkning i møbelbranchen.
En tænketank med ledere fra blandt andre Verpan, BoConcept, Fritz Hansen, Normann Copenhagen og Carl Hansen & Søn har de sidste par år mødtes med kendte designere og forskere fra designskolerne for at drøfte, hvordan den danske møbelbranche bedst muligt udnytter globaliseringens mange muligheder.

Torsdag den 4. december afholder de seminar på Kunstakademiet i København for at styrke dialogen i møbelbranchen:

- Vi vil understøtte den spirende eksportfremgang og kickstarte branchens comeback efter finanskrisen. Derfor har Tænketanken kigget nøje på virksomheder, som klarer sig godt for at vurdere, hvordan dansk møbel- og interiøreksport kan understøttes bedst muligt, forklarer direktør Betina Simonsen fra Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning, som koordinerer tænketankens aktiviteter.

Deltagere i møbelbranchens tænketank
Virksomheder:
Hans Sandgreen Jakobsen, Hans Sandgreen Jakobsen Design
Jens Bach Mortensen, Kvist Industries
Peter Frandsen, Verpan
Anders Nørgaard, anpdesign
Torben Paulin, BoConcept
Preben Rasmussen, Skovby
Christian Grosen Rasmussen, Fritz Hansen
Henrik Sørensen, One Collection
Poul Madsen, Normann Copenhagen
Knud Erik Hansen, Carl Hansen & Søn
Niels Knudsen, Magnus Olesen
Jacob Gubi, Gubi,
Niels J. Eilersen, Eilersen
Brian Djernes, Cane-Line

Vidensinstitutioner og organisationer:
Jørgen Rasmussen, Arkitektskolen Århus
Jens Overbye, Kunstakademiet
Flemming Larsen, TMI
Betina Simonsen, Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning.

Link til tænketankens rapport
Der er brug for målrettede tiltag
Seminaret vil præsentere forskningsprojekter og succesfulde samarbejder mellem virksomheder og studerende. Desuden vises nye former for designsamarbejder, ligesom der sættes fokus på nye udviklings- og produktionsformer i møbelbranchen; herunder offentliggøres på dagen en rapport om branchens muligheder.

Alle aktiviteter er skabt for at optimere dialogen mellem branche og uddannelsesinstitutioner og dagens temaer er udvalgt af Tænketanken som vigtige indsatsområder.

Tænketanken har tidligere sendt en række anbefalinger til erhvervs- og vækstminister Henrik Sass-Larsen om, hvordan regeringen kan bidrage til at øge den danske møbelbranches eksportmuligheder på både nære og fjerne markeder.

- Der er brug for målrettede tiltag, hvis vi vil møblere verden med dansk design. Møbel- og interiørvirksomhederne er markant bedre trimmede end før krisen, og det skal vi udnytte ved at tage konkrete innovative initiativer, udtaler Betina Simonsen om baggrunden for det kommende møbelseminar.

Hun fortæller samtidig, at Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning fremover vil igangsætte en række af de øvrige aktiviteter, som tænketanken har udpeget som væsentlige for branchens fortsatte vækst og udvikling.

Seminaret i København afholdes i samarbejde med Kunstakademiet, Teko, VIA University College og Arkitektskolen Aarhus. Link til programmet
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156