23948sdkhjf

Vindblæste fyrretræer bliver til møbler

Hos møbelvirksomheden &Woodlab ser man store muligheder i et nyt projekt, der vil skabe arbejdspladser i Thy.
I Nationalpark Thy skal 30 kvadratkilometer vindblæste fyrretræer fjernes for at skabe mere plads til den oprindelige klithede. Det skriver DR Nyheder.

Træerne er plantet for over 100 år siden og er omdrejningspunkt for projektet ”Nationalpark Thy Møbler”, der vil skabe omsætning og nye arbejdspladser ved at fremstille trævarer af de krogede stammer. Det bedste træ skal bruges til blandt andet møbler, resten vil indgå i bæredygtig plastproduktion.

- For mig som håndværker er det super spændende at være med i hele processen omkring træet. Det er meget bedre end bare at få en læs møbeltræ fra Polen, siger møbelsnedker Mathias Alvin Bendt-Hedal fra firmaet &Woodlab til DR Nyheder.

Projektet er etableret i samarbejde med Naturstyrelsen, og projektleder Thorbjørn Stenholm oplyser, at det foreløbigt kører frem til januar, hvorefter man vil vurdere, om der er basis for at etablere en egentlig produktion.

Link til originalartikel: http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/MidtV...
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063