23948sdkhjf

Forretningsklima: Danmark forbedrer topplacering

Danmark kåres igen i år til det bedste land i Europa at gøre forretning. Danmark går endda på globalt plan en enkelt plads frem til nr. 4 på Verdensbankens Doing Business Index for 2015.
- Jeg er stolt af, at Danmark er et af de lande i verden, hvor det er allernemmest at starte og drive en virksomhed. At Danmark ligger i toppen på dette vigtige konkurrenceindeks er godt for vores evne til at fastholde og skabe nye arbejdspladser ved at tiltrække flere udenlandske investeringer og dermed få sat mere gang i den økonomiske vækst. Indekset er et centralt parameter, når internationale virksomheder overvejer, hvor de skal etablere sig, siger handels- og udviklingsminister Mogens Jensen om Danmarks placering som nr. 4 på Verdensbankens Doing Business Index for 2015.

Ud af 189 lande er Danmark placeret som nr. 4, hvilket er den bedste placering nogensinde. Verdensbanken offentliggjorde den første rangliste i 2005, hvor Danmark debuterede på en 12. plads, hvorefter vi gik fra nr. 8 i 2006 og til nr. 5 i 2012-, 2013- og 2014-rapporterne. Kun Singapore, New Zealand og Hong Kong ligger i år foran Danmark.

Regeringen har siden sidste måling gjort det lettere at registrere en virksomhed med bl.a. loven om iværksætterselskaber, hvor der fra den 1. januar 2014 blev indført en reduktion af kapitalkravet til anpartsselskaber fra 80.000 kr. til 50.000 kr.

Verdensbanken måler på en lang række forhold som f.eks. hvor nemt det er at starte virksomhed, hvordan byggetilladelser håndteres, adgangen til elektricitet, registrering af ejendomme, kredit, skatteopkrævning og handelsrestriktioner mv.

Med Verdensbankens detaljerede undersøgelse får regeringer og myndigheder verden over et særdeles velunderbygget værktøj til at kortlægge muligheder samt fortsatte mangler og reformbehov.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08