23948sdkhjf

Kodeordet er godt design

Folkene bag Københavns Møbelsnedkeri har skabt en ny kreativ shop på Strandvejen i Hellerup. Butikken forener møbler med tøj, te og meget mere.
Det er lykkes de kreative herrer bag Københavns Møbelsnedkeri at skabe en butik, som sælger eksklusive snedkermøbler, klassiske surfershorts, økologisk te og designerkjoler.

Butikken er åbnet på Strandvejen 213 i Hellerup og hedder The Shop Of The New.

Butikken skaber en nærmest selvfølgelig sammenhæng mellem eksklusive snedkermøbler, klassiske surfershorts, indiske tæpper, økologisk te, franske designerkjoler, håndlavede lædertasker og alverdens små kuriositeter hentet hjem fra både varme og kolde lande.

At overgive sig til æstetikken
Det lader til, at det er de gamle håndværk, der skaber de nye klassikere, og butikken virker som en hyldest til denne paradoksale konstatering. Inden man bliver forvirret over de mange forskellige ting, der er til salg i butikken, er det bedste, man kan gøre, at overgive sig til æstetikken og ikke mindst til opdagelsen af nye ting at tage sig til. En old fashion trægynge i vinduet ledsages af teksten: ”Do not forget to go outside and play”, og noget nær alle butikkens yngste besøgende glemmer alt om IPads og spørger straks om de må prøve en tur. Sådan lyder det fra folkene bag den nye butik.

Det store lyse lokale er fyldt med ting, der holder håndværkssjælen i live. Sortimentet fortæller en historie om de dedikerede håndværkere og designere, der har krydset vej med Københavns Møbelsnedkeri gennem de seneste otte år. Varerne er således en kombination af egne møbeldesigns med designskatte, som er hentet hjem fra alle verdenshjørner.

- Nogle mennesker og deres håndværk bider sig fast, og vi har ønsket at kombinere vores møbler med deres design. Vi har hentet ting hjem fra alle verdenshjørner og forsøgt at skabe et fælles rum, som de kan agere i. Der er nogle oprigtig passionerede mennesker bag produkterne, og dem glæder vi os over at samarbejde med. The Shop Of The New er for os en slags skattekiste, som vi hele tiden kommer til at fylde med nye fund, nye klassikere, udtaler Partner Kim Dolva.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141