23948sdkhjf

Södra samler forretningsområder

En sammenlægning af Södra Timber og Södra Interiör skal konsolidere koncernen og øge konkurrenceevnen.
Södra Timber producerer savede trævarer og omsatte i 2013 for cirka 3,3 mia. SEK.

Södra Interiör producerer høvlede trævarer og drejede trævarer til indendørs brug, fx lister, paneler, gulve, stolper, limtræ og andre indretningsprodukter i træ og omsatte i 2013 for cirka 1,2 mia. SEK.

Det nye forretningsområde får navnet Södra Wood, omkring 1.500 ansatte og en totalomsætning på cirka SEK 5,5 mia.
- Ved at fusionere Timber og Interiör foretager vi en strukturel omlægning af savede og høvlede trævarer og interiørtræ. Vi styrker vores markedsposition og industrielle struktur, hvilket gør det muligt at skabe synergieffekter i hele processen fra råvare til kunde. På den måde kan vi give vores kunder bedre tilbud og dermed styrke deres konkurrenceevne, siger Lars Idermark, koncernchef hos Södra.

Beslutningen om at indlede faglige forhandlinger blev truffet i sidste uge, og ifølge Lars Idermark vil fusionen styrke skovejernes udbud af trævarer og interiørtræ og dermed også skovbrugenes lønsomhed. Han ser det som et naturligt skridt i Södras strategi, der har som mål at skabe en mere sammentømret og lønsom koncern.

- Den ligger i linje med vores indsats for at øge den interne effektivitet, som vi arbejder med på alle fronter, siger Lars Idermark.

Chef for den nye samlede forretning bliver Håkan Svensson, som i dag er chef for Södra Timber. Han har været ansat i Södra-koncernen siden 2005 og har både været skovdirektør og chef for Södra Interiör.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082