23948sdkhjf

DLH lukker hovedkontoret til april

Administrerende direktør Kent Arentoft og direktør Peter Thostrup fortsætter indtil 30. april 2015, hvorefter begge forlader selskabet.
DLH’s frasalgsproces skrider frem, og derfor tager virksomheden nu initiativ til at afvikle hovedkontoret i Danmark.

De resterende medarbejdere på kontoret, herunder den administrerende direktør og økonomidirektøren, vil blive opsagt og fratræder senest den 30. april 2015.

- Vi er kommet langt med at gennemføre strategien, og derfor er det naturligt at forberede sig på næste skridt, som omfatter ledelsen, inklusiv mig selv og de resterende hovedkontormedarbejdere. Vi har igangsat adskillige andre initiativer for at minimere omkostningerne. Blandt andet undersøger vi muligheden for en reduktion af vores huslejeforpligtelser på hovedkontoret, siger administrerende direktør Kent Arentoft.

DLH’s frasalgsstrategi blev godkendt af bestyrelsen den 9. januar, og på nuværende tidspunkt mangler ledelsen at finde købere til den nordiske forretning samt aktiviteterne i Frankrig og Rusland. Når de nuværende medarbejdere er fratrådt forventer DLH at indsætte en administrator til at styre forretningen med direkte reference til bestyrelsen. Administratoren vil tage sig af de tilbageværende forretningsenheder og aktiver.
Læs mere om: DLH
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125