23948sdkhjf

System TM finder fodfæste i Brasilien

Odder-virksomheden har succes med sine anlæg til træbearbejdning på det sydamerikanske marked.
Brasilien har fyldt godt i mediebilledet henover sommeren, men det sydamerikanske land er andet og mere end fodbold.

For System TM er Brasilien ved at udvikle sig til et vigtigt eksportmarked. Virksomheden med hovedsæde i Odder syd for Aarhus har i løbet af de sidste 14 måneder afsluttet ordrer for ca. 80 mio. kr. i Sydamerika og flere ordrer er allerede i støbeskeen.

Specielt en kunde i Brasilien, der producerer træpaneler til huse, har set muligheder i at investere i dansk teknologi og knowhow. Kunden har allerede fået leveret et afkorteranlæg, som automatisk lokaliserer defekterne, udnytter og afkorter træet bedst muligt i forhold til slutproduktet. Forventningerne til anlægget er til fulde blevet indfriet, og virksomheden har derfor besluttet at lægge yderligere ordrer på fabrikken i Odder.

Som led i sit eksportfremstød har System TM allieret sig med EKF (Eksport Kredit Fonden), der hjælper kunderne med at finansiere de nye optimeringsløsninger. Det har vist sig at være en stor fordel, fortæller Jan Samuelsen, CEO i System TM.

- Vi er meget tilfredse med samarbejdet med EKF. Vores bank i Danmark sidder klar på bænken til at låne kunden pengene mod en garanti fra EKF. Det betyder, at vi får vores betaling ved levering, mens kunden får kredit. Det er en stor styrke i salgsprocessen, siger han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08