23948sdkhjf

Dolle klar til opkøb

Organisk vækst er ikke nok for nordvestjyske Dolle A/S. Virksomheden, som er verden største producent af lofttrapper, går nu målrettet efter at udvide forretningen gennem opkøb.
I Frøstrup i Thy ligger én af verdens førende virksomheder inden for produktion af lofttrapper, trapper og gelændere. Dolle A/S fremstiller årligt omkring 300.000 trapper på og har en klar ambition om at udbygge positionen inden for kerneområderne lofttrapper, trapper, gelændere og terrasser.

Men organiske vækst tager tid, og indebærer samtidig en betydelig risiko. Derfor er virksomheden netop nu på opkøbsjagt blandt konkurrenter og virksomheder inden for associerede områder.

- Vi har ambitiøse vækstmål og har investeret kraftigt i produktionen for at være klar til denne vækst. Fabrikken har dermed ledig produktionskapacitet, som vi ønsker at udnytte. Vi ønsker at vækste såvel organisk som via akkvisitioner. Vi afsætter vores produkter i 40 lande og har gode salgskanaler på disse markeder enten via distributører eller via egne salgsselskaber. Vi mangler blot flere produkter, som vil kunne hjælpe til vores vækst, fortæller CEO Francois Grimal.

- Vi søger derfor efter en produktionsvirksomhed inden for trapper, træprodukter eller en virksomhed med produkter, der kan støtte op om ’space creator’-strategien. Vi har svært ved at finde disse virksomheder selv og håber, at nogle der går i salgstanker vil kontakte os, fortsætter han.

Med ’space creator’ vil Dolle flytte fokus i indretningen fra kvadratmeter til i kubikmeter for at tilføre boligen mere værdi. Virksomheden har sat sig for at udvikle koncepter, som inddrager den ubenyttede plads. Visionen er at blive den førende inden for ’space creator’-løsninger.

Dolle har siden 2012 investeret mere end 45 mio. kr. i sin produktion og har desuden brugt to år på at udvikle et nyt terrassekoncept, der blev sendt på markedet i juni måned.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203